Nye prorektorer ved FernUniversität: Et frisk pust til undervisningen!

Nye prorektorer ved FernUniversität: Et frisk pust til undervisningen!

Den 10. marts 2025 valgte universitetsvalgmødet i FernUniversität i Hagen en ny vicerektor. Denne begivenhed repræsenterer et vigtigt skridt i universitetets omstrukturering for at imødegå nuværende og fremtidige udfordringer. De nye vicerektorer tiltræder deres officielle opgaver den 1. april 2025, hvor den valgte vicerektor Prof. Dr. Claudia de Witt vil være ansvarlig for undervisning, studier og integration af kunstig intelligens (AI) i uddannelsesprocesser. Din kollega, Prof. Dr. Osman Isfen, vil fokusere på efteruddannelse, akademiske karrierer og socialt ansvar. Rektor prof. dr. Stefan Sturmer, som foreslog de nye kandidater til valg, understregede den store betydning af denne omstrukturering for FernUniversitäts fremtid.

De tidligere vicerektorer, Prof. Dr. Uwe Elsholz og Prof. Dr. Stefan Smolnik, forlader efter seks-tre år. Særligt bemærkelsesværdigt er, at prof. dr. Hans-Jörg Schmerer trak sin ansøgning til det tredje prorektorat tilbage efter den første afstemningsrunde. En ny ansættelsesproces vil nu være nødvendig.

Brugen af ​​kunstig intelligens

Kunstig intelligens ses i stigende grad som nøglen til at forbedre undervisning og læring på videregående uddannelser. Prof. Dr. Claudia de Witt forsker allerede intensivt i AI-metoder og deres anvendelser for at øge studieprogrammernes attraktivitet. Hun ser et stort potentiale i AI til at fremme kognitive og metakognitive færdigheder og adressere udfordringer i videregående uddannelser. De specifikke muligheder, som prof. de Witt adresserer, omfatter:

• Nutzung wissensbasierter Systeme und maschinellen Lernens zur Förderung des Wissenserwerbs.
• Echtzeit-Bewertungen offener Fragen und automatisierte Bewertungen von Studierendenbeiträgen.
• Einsatz von Chatbots für administrative Fragen sowie Educational Data Mining-Modelle zur Analyse von Lernfortschritten.

Men at integrere AI i videregående uddannelser kræver også ansvarlig håndtering. Data genereret gennem registreringer, undersøgelser og undersøgelser skal pseudonymiseres eller anonymiseres til AI-applikationer. Elevernes digitale fodaftryk giver værdifuld information om deres læringsadfærd og præferencer, hvorfor adaptive systemer er afgørende.

Politisk støtte til kunstig intelligens i videregående uddannelser

Fremme af kunstig intelligens i videregående uddannelser støttes også på politisk niveau. Forbundsministeriet for uddannelse og forskning (BMBF) har været involveret i dette område siden slutningen af ​​2021 og støtter forskellige projekter som en del af forbundsstatsinitiativet "Artificial Intelligence in Higher Education". Dette initiativ har blandt andet til formål at udvikle uddannelser og intelligente hjælpesystemer samt at fremme AI-baserede lærings- og eksamenssystemer.

Konsortier som Cyber ​​​​Valley styrker forskning og træning inden for områder som machine learning og robotteknologi. Derudover tilbyder AI-campus, finansieret af BMBF, en læringsplatform med forskellige uddannelsesressourcer om AI. Disse initiativer understreger emnets presserende og relevans og viser, at universiteterne aktivt skal tilpasse sig "matematiseringen" af deres tilbud.

Afslutningsvis kan man sige, at valget af de nye prorektorer ved FernUniversität i Hagen ikke kun repræsenterer en personaleændring, men også en strategisk ny begyndelse. Integrationen af ​​kunstig intelligens ses som afgørende for den fremtidige udvikling af studietilbud og forbedring af undervisningen, og det er endnu uvist, hvordan disse visioner konkret bliver udmøntet. Med støtte fra politik og videnskab ligger kurset godt til at give de videregående uddannelser et løft inden for innovation.