Nyt glimt af håb: immunaktivering opdaget ved spastisk paraplegi!

Nyt glimt af håb: immunaktivering opdaget ved spastisk paraplegi!

Den seneste udvikling inden for forskningen af ​​spastisk paraplegi type 15 er i fokus for et tværfagligt projekt ledet af prof. dr. Elvira Mass fra LIMES-instituttet ved Bonn Universitet og dr. Marc Beyer fra det tyske center for neurodegenerative sygdomme (DZNE). Denne sygdom påvirker neuroner i hjernen, der er ansvarlige for at kontrollere bevægelser og forårsager ukontrollerede trækninger og lammelser, der normalt begynder i slutningen af ​​barndommen. Den nøjagtige udløser for hjernecelledøden er i øjeblikket ukendt, men en defekt i SPG15-genet, som er ansvarlig for et vigtigt protein, ser ud til at spille en nøglerolle. Ifølge forskerne opstår massiv inflammation før den første neuronale skade opstår, hvilket indikerer en tidlig progression af sygdommen.

Undersøgelsen fokuserer især på immunsystemets rolle, hvor forskere undersøger adfærden hos mikroglia – immuncellerne i hjernen – og immunceller fra knoglemarven. Microglia migrerer til hjernen under embryonal udvikling, mens andre immunceller kan nå dertil via blodbanen. En bemærkelsesværdig del af forskningen involverer mærkning af knoglemarvsceller med et fluorescerende farvestof for at skelne dem fra mikroglia. Mikrogliaerne ændrer sig tidligt i udviklingen af ​​sygdommen og omdannes til såkaldte "sygdomsassocierede mikroglia", som frigiver messenger-stoffer og fremmer aktiveringen af ​​cytotoksiske T-celler. Denne interaktion øger den inflammatoriske proces, hvilket tyder på, at tidlig immunaktivering karakteriserer de første faser af sygdommen og ikke tabet af motoriske neuroner.

Neurologiske autoimmune sygdomme i fokus

Derudover belyser forskningen ved Charité – Universitätsmedizin Berlin udvikling, diagnosticering og behandling af neurologiske sygdomme, der er påvirket af autoantistoffer. Den kliniske forskningsgruppe "BecauseY" er finansieret af den tyske forskningsfond (DFG) med 6,2 millioner euro over fire år. Denne gruppe har til formål at undersøge hyppigheden, målene og funktionerne af neuronpåvirkede autoantistoffer, som potentielt kan udløse sygdomme som demens, epilepsi, psykoser og autoimmun encephalitis. Prof. Dr. Matthias Endres påpeger, at behovet for forskning i autoimmunitet i neurologi og psykiatri stadig er stort.

Som en del af forskningen oprettes et center, der kombinerer grundforskning og klinisk forskning. Patientprøver vil blive indsamlet her for at udvikle nye diagnostiske tests og innovative terapeutiske metoder. Forskere ledet af prof. Dr. Harald Prüß planlægger at genskabe autoantistoffer og forstå, hvordan de virker. De muligheder, som autoantistoffer kan behandles med i fremtiden, kunne også give indsigt i andre sygdomme som slagtilfælde og neurodegenerativ demens.

Potentielle terapeutiske tilgange

Resultaterne af denne forskning er lovende og fremhæver vigtigheden af ​​tværfagligt samarbejde. Resultaterne fra undersøgelsen om spastisk paraplegi type 15 og neurologiske autoimmune sygdomme kan føre til nye terapeutiske perspektiver. Disse omfatter blandt andet lægemidler til at undertrykke immunsystemet, hvilket kan være vigtigt ikke kun ved spastisk paraplegi, men også ved andre neurodegenerative sygdomme som Alzheimers.

Den aktuelle udvikling viser, at medicin er på en omfattende vej til bedre at forstå årsagerne og mekanismerne til neurologiske sygdomme. Kombinationen af ​​grundforskning, klinisk anvendelse og tværfagligt samarbejde er afgørende for at udvikle nye terapier og bæredygtigt forbedre livskvaliteten for de berørte.

For mere information om den aktuelle undersøgelse og dens resultater, besøg Universitetet i Bonn, den National Institutes of Health samt Charité – Universitetsmedicin Berlin.