Ny feberhåndtering: Vigtige tips til bekymrede forældre!

Ny feberhåndtering: Vigtige tips til bekymrede forældre!

Den 1. august 2025 blev en ny S3-vejledning for feberhåndtering hos børn og unge udgivet af det tyske selskab for børne- og ungdomsmedicin (DGKJ). Denne guideline, som blev koordineret af prof. Dr. David Martin, børnelæge ved University of Witten/Herdecke, præsenterer feber som en fysiologisk forsvarsreaktion af kroppen og understreger, at dette ikke er en sygdom, der kræver behandling, men derimod en naturlig reaktion. Feber bør ikke betragtes som en nødsituation, medmindre der er alvorlige advarselstegn.

Retningslinjen giver klare, videnskabeligt funderede anbefalinger til handling om, hvordan forældre, læger og plejepersonale bedst skal håndtere feber. Et centralt mål er at tilskynde forældre til at stole på det naturlige feberforløb og undgå unødvendig medicin eller lægebesøg. Frem for alt bør information om feberbehandling formidles til forældrene på et tidligt tidspunkt, ideelt set med den første vaccination.

Hvad forældre bør overveje

De nye retningslinjer understreger, at temperaturmåling skal differentieres afhængigt af barnets alder. Endetarmsmåling anbefales til spædbørn, mens lidt større børn bør måles med et trommehindetermometer. Pande- og aksillære mål anses for unøjagtige og er ikke egnede til at vurdere feber alene. Hos børn under tre måneder kræves lægehjælp, hvis temperaturen er ≥ 38,0 °C, mens hos ældre børn er feberniveauet mindre vigtigt end barnets generelle velbefindende.

Forældre bør også tage alvorlige advarselstegn, der kan indikere alvorlig sygdom, herunder bevidsthedstab, overdreven gråd, hudblødning og åndenød. Der skal lægges særlig vægt på rekapillariseringstiden, som ikke bør være længere end to sekunder; en længere periode kan indikere en kredsløbsforstyrrelse. Til risikovurdering giver vejledningen et trafiklyssystem, der angiver, hvor hastende medicinsk indgreb er.

Narkotika og ikke-medicinske foranstaltninger

Anbefalingerne til behandling af feber er klare. Febersænkende medicin som paracetamol eller ibuprofen bør kun gives, hvis barnet lider af dem. Det er tilrådeligt at administrere disse lægemidler i doser, der passer til alder og vægt. Eksempelvis kan paracetamol anvendes ved alvorlig funktionsnedsættelse, mens profylaktisk administration før vaccinationer ikke anbefales, udover den specifikke anbefaling for meningokok B-vaccination.

Ikke-medicinske foranstaltninger er også afgørende. Tilstrækkelig væskeindtagelse, uforstyrret søvn og en behagelig omgivelsestemperatur er afgørende for det syge barns trivsel. Hvis feberen stiger, bør varme gives for at understøtte kropstemperaturen, og overophedning bør undgås. Calf wraps kan være nyttige under visse forhold, men bør kun bruges på varme ekstremiteter.

Vend tilbage til fællesskabet

S3-vejledningen giver klare retningslinjer for tilbagevenden til skoler eller daginstitutioner. Børn skal være feberfri og tilstrækkeligt modstandsdygtige i mindst en hel dag, før de igen deltager i samfundslivet. Arbejdsgivere opfordres til at støtte denne omstillingsperiode for at sikre, at børn kan komme sig fuldt ud. Den omfattende udvikling af retningslinjerne involverede også 15 specialistforeninger, faglige sammenslutninger og patientorganisationer og kan downloades fra AWMF.

Udgivelsen fra 1. maj 2025 er gyldig til 30. april 2030 og giver omfattende retningslinjer, der har til formål at støtte ikke kun læger og sygeplejersker, men især forældre i disse følsomme situationer. Feberhåndtering er en vigtig del af børns sundhedspleje, og korrekt behandling er afgørende for børns restitution og velvære. Yderligere information kan findes på Universitetet i Witten/Herdecke, DGKJ og foamio.org.