Neurodiversitet på arbejdspladsen: Muligheder for mennesker med ADHD og autisme

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

FernUniversität Hagen forsker i ADHD og autisme i arbejdslivet for at støtte neurodivergerende mennesker.

Die FernUniversität Hagen forscht über ADHS und Autismus im Arbeitsleben, um neurodivergente Menschen zu unterstützen.
FernUniversität Hagen forsker i ADHD og autisme i arbejdslivet for at støtte neurodivergerende mennesker.

Neurodiversitet på arbejdspladsen: Muligheder for mennesker med ADHD og autisme

Udfordringerne for mennesker med ADHD og autisme på arbejdsmarkedet er omdrejningspunktet for psykolog Kerstin Erdals forskning. I sin doktorgrad ved FernUniversität Hagen Hun undersøger, hvordan neurodivergente mennesker bedre kan udvikle deres potentiale. ADHD og autisme bliver ofte konfronteret med fordomme og opfattet som en modesygdom eller socialt problematisk. Disse er former for neurodivergens; hjernen fungerer anderledes, ikke i underskud.

I Tyskland er omkring 1-2% af de voksne autister, mens 2-3% er diagnosticeret med ADHD. Disse tal kan endda være højere, fordi mange af de ramte ikke får en diagnose. Mennesker med ADHD kæmper ofte med indlæringsvanskeligheder, uopmærksomhed og impulsiv adfærd. Virkeligheden på arbejdsmarkedet viser, at kun 4 ud af 10 personer med autisme er i beskæftigelse, mens ADHD-ramte ofte har svært ved at holde deres job nede. Langtidsarbejdsløshed fører ofte til psykiske problemer som depression og angstlidelser.

Relevansen af ​​et understøttende arbejdsmiljø

Et passende job kan have ekstremt positive effekter for neurodivergerende mennesker. Kerstin Erdal understreger, at der skal tages hensyn til individuelle behov. Arbejdsgivere bør samarbejde med medarbejderne om at skabe et passende miljø for at styrke modstandskraften hos de berørte og hjælpe dem med at beholde deres job på lang sigt. Dette omfatter tiltag som et roligt arbejdsmiljø, hjælpemidler, retreatområder og klare instruktioner.

En af udfordringerne på arbejdspladsen for neurodivergerende individer er opfattelsen af ​​stress. Dette er mere intenst på grund af forskelle i hjerneledninger, især i funktionen af ​​amygdala. Mennesker med autisme har ofte svært ved sociale situationer og har brug for etablerede rutiner for at føle sig godt tilpas.

Vellykkede eksempler fra praksis

Et bemærkelsesværdigt eksempel på integration af neurodivergerende medarbejdere kan findes i Zürichs brandingbureau Dobbelt. Anført af Marius Deflorin og Noé Robert, begge diagnosticeret med ADHD, har bureauet til formål at fremme kreativitet gennem forskellige perspektiver. Her afholdes strukturerede møder, der undgår lange small talks. Det kommer især medarbejdere med autisme til gode, som Michael Maurantonio bekræfter.

Bureauet har oprettet individuelle kontorer for at minimere støjfaktorer og giver sine medarbejdere mulighed for fleksibelt at tilrettelægge deres arbejdstid og placering. På trods af mange positive tilgange i individualiserede arbejdsmodeller rapporterer Deflorin og Robert om virksomheder, der kun laver overfladiske ændringer uden at tilbyde reel støtte til neurodiverse medarbejdere.

Helene Haker, speciallæge i psykiatri, advarer også mod den bagatellisering af komplekse kliniske billeder, der opstår ved at kalde "neurodivers" for en "supermagt". Mange mennesker, der falder på autismespektret, har ofte ikke mulighed for at bruge deres styrker rentabelt.

Neurodiversitet som en mulighed for virksomheder

Udtrykket "neurodiversitet", opfundet af sociologen Judy Singer, beskriver neurologisk mangfoldighed og antagelsen om, at hver hjerne fungerer forskelligt. Det anslås, at 15-20% af verdens befolkning er neurodivers. Denne mangfoldighed kan give konkurrencefordele i teams, hvis hver persons styrker bliver brugt korrekt.

Organisationskonsulent Vera Herzmann understreger, at virksomheder skal ændre sig for at imødekomme behovene hos neurodivergerende medarbejdere. Tilpasninger til kontormiljøet kan rumme sensoriske følsomheder, og et støttende arbejdsmiljø er afgørende for trivsel. Dette er den eneste måde at minimere diskrimination på arbejdspladsen og give plads til individuelle styrker.

Sammenfattende kan man sige, at integration af neurodivergerende medarbejdere ikke kun er et spørgsmål om retfærdighed, men også en afgørende faktor for kreativitet og innovationskraft i virksomheder. Betingelserne herfor mangler dog stadig at blive forbedret på mange områder.