Neuroteknologi i fokus: Paderborn-forsker vinder databeskyttelsespris!

Neuroteknologi i fokus: Paderborn-forsker vinder databeskyttelsespris!

Universitetet i Paderborn gør opmærksom på sig selv med en enestående præstation. Forskere ved institutionen blev tildelt den internationale databeskyttelsespris "Emilio Aced". Denne ærefulde anerkendelse gik til prof. Dr. Patricia Arias Cabarcos og doktorand Emiram Kablo for deres banebrydende undersøgelse "Privacy in the Age of Neurotechnology: Investigating Public Attitudes to Brain Data Collection and Use". Hvordan uni-paderborn.de rapporter, undersøgelsen udforsker folks forventninger og bekymringer vedrørende privatlivets fred for hjernedata.

Neuroteknologi bliver i stigende grad brugt ikke kun inden for det medicinske område, men også inden for underholdning og fitness. Dette bringer dog nye databeskyttelsesudfordringer med sig. Prisoverrækkelsen fandt sted i Madrid i april og blev belønnet med 1.500 euro. Resultaterne af undersøgelsen viser, at accepten af ​​databrug afhænger i høj grad af den påtænkte anvendelse.

Offentlige holdninger til neuroteknologi

Deltagerne i undersøgelsen udtrykte betydelige bekymringer over den kommercielle brug af neurologiske data. Der blev fundet lav accept, især blandt offentlige myndigheder, sociale medier og arbejdsgivere. I modsætning hertil var der større tillid til medicinske applikationer og forskningsprocesser. De afgørende faktorer for accept af neuroteknologi er gennemsigtighed og informeret samtykke. Det understreges, at klare regler og beskyttelsesmekanismer er nødvendige for at beskytte hjernedata mod massebrug.

Resultaterne af undersøgelsen har til formål at identificere huller i neuroprivatlivspraksis og at fremme databeskyttelsesvenlig udvikling. Disse udfordringer kommer i sammenhæng med et gennemgribende, globalt skift inden for neuroteknologi, som fremhævet i en artikel af nature.com er fremhævet.

Etiske overvejelser og globale implikationer

Neuroteknologier omfatter systemer, der fungerer i grænsefladen mellem hjerne og computer. De kan skabe muligheder for, at mennesker med handicap kan forbedre deres livskvalitet markant. Eksempelvis muliggør cochleaimplantater til hørehæmmede og døve samt hjernescannere, der kan overføre tanker til digital form, omlægning i hverdagen. unesco.de fremhæver, at disse teknologier også rejser forskellige etiske spørgsmål. Det handler om rettighederne til de data, som hjernen producerer, samt beskyttelse af privatlivets fred og mulig ændring af minder.

I lyset af disse udfordringer besluttede UNESCO i november 2023 at udvikle etiske retningslinjer for brugen af ​​neuroteknologier. En gruppe af eksperter vil udvikle disse retningslinjer, som vil blive vedtaget på næste samling af generalkonferencen i 2025. En rapport fra 2021 fra International Committee on Bioethics danner det videnskabelige grundlag for den påtænkte UNESCO-anbefaling, som sætter juridiske og socio-politiske spørgsmål på banen.

Samlet set rummer udviklingen af ​​neuroteknologi både store muligheder og betydelige risici. Det er vigtigt at fremme den etiske brug af denne teknologi for at sikre, at privatlivets fred og menneskerettigheder respekteres.