Økumenisk konference i Münster: Nicaea i fokus for religionsvidenskab!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

International dobbeltkonference om Koncilet i Nicea i Münster fra 15.-17. oktober 2025, ledet af Michael Seewald og Philipp G. Renczes.

Internationale Doppelkonferenz zum Konzil von Nizäa in Münster vom 15.-17. Oktober 2025, geleitet von Michael Seewald und Philipp G. Renczes.
International dobbeltkonference om Koncilet i Nicea i Münster fra 15.-17. oktober 2025, ledet af Michael Seewald og Philipp G. Renczes.

Økumenisk konference i Münster: Nicaea i fokus for religionsvidenskab!

En international dobbeltkonference om Rådet i Nicea vil finde sted i Münster fra den 15. til den 17. oktober 2025. Den er arrangeret af universitetet i Münster i samarbejde med det pavelige gregorianske universitet. Ledet af dogmatikprofessor Michael Seewald og Philipp G. Renczes SJ fokuserer konferencen på rollen som Rådet i Nikæa for økumenik og dialogen mellem jødedom og islam. Denne begivenhed vil tiltrække forskere fra ni forskellige lande, herunder teologer, filosoffer, historikere, jødiske og islamiske lærde, som vil undersøge betydningen af ​​Rådet. Universitetet i Münster rapporterer, at...

Særligt bemærkelsesværdige er bidragene fra internationale talere som Piero Coda fra Italien, Alfred Bodenheimer fra Schweiz, Nadine Abbas fra Libanon, Ben Quash fra Storbritannien, Friederike Nüssel fra Tyskland og Vincent Holzer fra Frankrig. Disse deltagere vil diskutere de historiske, filosofiske og interreligiøse implikationer af koncilet i Nikæa i forskellige formater.

Koncilet i Nikæa og dets historiske betydning

Det første økumeniske koncil fandt sted i Nicaea, nutidens Türkiye, i 325 e.Kr. Kejser Konstantin, der indkaldte rådet, så sig selv som en "biskop for eksterne anliggender" og søgte at løse teologiske stridigheder inden for Romerriget. Før hans regeringstid var det utænkeligt for en kejser at indkalde et råd, fordi kristne nogle gange blev forfulgt. Katholisch.de beskriver, at... Konstantins religiøse politik favoriserede en større ændring, der indledte overgangen fra hedenskab til kristendom.

Omkring 1.800 biskopper var inviteret til rådet, men kun 200 til 300 mødte op. Den romerske biskop Sylvester I var ikke personligt repræsenteret blandt deltagerne; i stedet sendte han to legater. Et centralt stridspunkt var præsten Arius' undervisning fra Alexandria, som blev forkastet af rådet. I sidste ende vedtog biskopperne en trosbekendelse, der etablerede Kristi natur som "et væsen med Faderen", en beslutning, der havde en dyb indvirkning på det teologiske landskab.

Aktuelle udfordringer og diskussioner

Et centralt mål for konferencen i Münster er at kaste lys over kristendommens indre mangfoldighed og dens forhold til jødedom og islam. De forskellige fortolkninger af den nikenske trosbekendelse i forskellige kristne traditioner og kulturer diskuteres. Michael Seewald fremhæver, at kirkemedlemmers tro i dag ofte adskiller sig fra historisk tro, som vil være en central diskussionslinje.

Derudover vil konferencen også undersøge accepten af ​​den nikenske trosbekendelse fra jødiske og islamiske perspektiver. Dette vil give et værdifuldt bidrag til interreligiøs forståelse. Som forberedelse til den økumeniske Nicea-højtidelighed i november, hvor pave Leo XIV planlægger at rejse til Iznik og Istanbul, vil konferencen hjælpe til bedre at forstå de historiske rødder, men også de aktuelle udfordringer i interreligiøs dialog.