Revolution af den cirkulære økonomi: Nyt projekt fra Paderborn på vej til succes!

Revolution af den cirkulære økonomi: Nyt projekt fra Paderborn på vej til succes!

I dag, den 18. marts 2025, starter et nyt forskningsprojekt med titlen "GoProZero", ledet af specialistgruppen "Advanced Systems Engineering" (ASE) ved Heinz Nixdorf Institute Universitetet i Paderborn. Projektet har det ambitiøse mål at udvikle bæredygtige produkter gennem brug af digitale teknologier. Ministeriet for økonomi, industri, klimabeskyttelse og energi i delstaten Nordrhein-Westfalen (MWIKE) finansierer projektet med omkring 3,9 millioner euro over en periode på tre år.

Kernetemaet i "GoProZero" er den cirkulære økonomi, som stræber efter effektiv brug af materialer og produkter gennem hele deres livscyklus. Forskerne planlægger at gennemføre seks specifikke flagskibsprojekter i samarbejde med forskellige forretningspartnere. Centrale mekanismer som deling af modeller, leasing, genbrug, genbrug og opgradering bør spille en rolle. Behovet for innovative, teknologibaserede tilgange til transformationen til en cirkulær økonomi er indlysende.

Digitale teknologier i fokus

Et væsentligt aspekt af projektet er brugen af ​​digitale teknologier, såsom digitale tvillinger, som muliggør bedre hensyntagen til produktets livscyklus i planlægningsfasen. Disse teknologier gør det muligt at sammenkæde data fra udvikling, produktion og brug, hvilket hjælper med at spare ressourcer. Kunstig intelligens bruges også til at evaluere komplekse data og accelerere udviklingen af ​​bæredygtige produkter. For eksempel er målet at fremme moderniseringen af ​​elektriske komponenter i landbrugsmaskiner og at optimere genanvendelsen af ​​sekundære råvarer.

Andre forskningsinstitutioner involveret i projektet omfatter Bielefeld University, Bielefeld University of Applied Sciences, OWL University of Technology og forskellige Fraunhofer-institutter. Industripartnere som CLAAS, Denios og GEA er også involveret og bringer praktisk erfaring.

Det digitale produktpas som nøglen til den cirkulære økonomi

Digital Product Pass (DPP), som blev initieret af Europa-Kommissionen, er central for implementeringen af ​​bæredygtige forretningsmodeller. Dette er planlagt til introduktion i EU BattVO fra 2027 og er defineret i forskellige udkast, herunder legetøj og byggeprodukter. DPP vil fungere som en central informationsbærer i en digitalt understøttet cirkulær økonomi og vil omfatte datasæt om materialer og produkter, såsom ingredienser og genanvendelighed. Disse oplysninger suppleres gennem hele produktets livscyklus for at sikre fuldstændig gennemsigtighed om hvordan Cirkulær økonomi i Tyskland rapporteret.

Den konceptuelle udvikling af DPP er i øjeblikket på et tidligt stadie med det formål at få EU til at udvikle de nødvendige standarder inden udgangen af ​​2025. Initiativet har til formål at skabe et decentralt og netværksforbundet videnlager for den cirkulære økonomi. Ved at indsamle oplysninger langs hele forsyningskæden forbedrer DPP tilgængeligheden og gennemsigtigheden om produkternes cirkularitet. Dette kunne også fremme et voksende reparationsmarked, der understøtter ansvarlig brug af ressourcer.

Trin til implementering og udfordringer

Indførelsen af ​​DPP kræver tæt samarbejde mellem forskellige aktører og redesign af produkter. Den tyske økonomi har allerede skabt vigtige forudsætninger for implementeringen af ​​DPP, men har brug for yderligere støtte. Foranstaltninger såsom finansierede pilotprojekter og udvikling af specifikke use cases, der involverer små og mellemstore virksomheder (SMV'er), er på dagsordenen. Målet er at etablere informations- og datasystemer til en digital, cirkulær økonomi i Tyskland inden 2030.

Overordnet set ses det digitale produktpas som et centralt værktøj til at fremme den cirkulære økonomi, da det ikke kun forbedrer sporbarheden af ​​materialer, men også muliggør nye forretningsstrategier, såsom "Product-as-a-Service" konceptet. Dette åbner dørene til nye markeder for virksomheder og gør det nemmere at integrere cirkulære produkter i eksisterende forretningsmodeller Handelsblatt beskriver.