Revolution i trafikken: Paderborn-forskere optimerer selvkørende køretøjer!

Revolution i trafikken: Paderborn-forskere optimerer selvkørende køretøjer!

Universitetet i Paderborn har lanceret et nyt forskningsprojekt, der har til formål at forbedre samspillet mellem autonome køretøjer og fodgængere markant. Ledet af Dr.-Ing. Sandra Gausemeier og Dr. rer. læge. Tim Lehmann, projektet fokuserer på at anerkende fodgængeres intentioner om at handle, før de rent faktisk handler. Dette er beregnet til at hjælpe proaktivt med at undgå kritiske trafiksituationer, som kan repræsentere et betydeligt fremskridt inden for autonom kørsel. Ifølge universitetet i Paderborn blev projektet tildelt universitetets forskningspris, der er på 150.000 euro.

Det innovative projekt kombinerer kunstig intelligens (AI) metoder med bevægelsesanalyse. Forskere udfører eksperimentelle undersøgelser af folks beslutningsadfærd for at udvikle prædiktive algoritmer. Udfordringen ligger i realtidsgenerering, behandling og respons på information, især i komplekse byscenarier.

Projektets mål og metoder

Et af hovedmålene er at udvikle et AI-baseret system, der skaber risikoprofiler og præcist kan vurdere fodgængeres fremtidige handlingsintentioner. For at sikre en vellykket mønstergenkendelse af menneskelige bevægelsessekvenser er kvaliteten af ​​træningsdataene af afgørende betydning. Derfor anvendes forskellige dataindsamlingsmetoder, såsom eye tracking og mobil elektroencefalografi.

Et særligt fokus er på implementering af eksperimentelle undersøgelser i bymiljøer. Disse tests er beregnet til at hjælpe med at forbedre og forstå menneske-maskine-interaktioner. Derudover er det planen, at de autonome systemer efter træning vil være i stand til at genkende fodgængeres intentioner udelukkende baseret på kamerabilleder ombord. De første resultater af projektet forventes i begyndelsen af ​​2027.

Teknologiske udfordringer og sikkerhedsstrategier

Forskningsarbejdet står over for en række teknologiske udfordringer. En af dem er behovet for at optimere autonome køretøjer til normal vejtrafik under vanskelige forhold. Fraunhofer Institute for Cognitive Systems IKS understreger, at autonome køretøjer fungerer godt i testsituationer, men skal være fejlsikre i virkelige miljøer, såsom i dårligt vejr eller svigtede sensorer. Der tilstræbes derfor en robust, intelligent softwarearkitektur for at sikre systemernes pålidelighed.

En væsentlig del af arbejdet udføres også på KARLI-projektet, som er støttet af et konsortium bestående af Fraunhofer Institute IOSB, IAO og flere industrielle partnere. KARLI, som står for kunstig intelligens for adaptiv, responsiv og niveau-kompatibel interaktion i fremtidens køretøj, fokuserer på AI-funktioner til automatiseringsniveau 2 til 4. Her spiller individuelle interaktioner mellem mennesker og AI en central rolle. Tilpasning af interaktioner til forskellige automatiseringsniveauer har til formål at forbedre førersikkerheden og opmærksomheden.

Databeskyttelse og gennemsigtighed er også afgørende faktorer for at opnå brugernes tillid til teknologien. Innovative tilgange, såsom brugen af ​​AI-understøttede sensorer, interiørkameraer og store sprogmodeller, skal sikre, at interaktioner i køretøjet er optimalt designet, samtidig med at passagerernes anonymitet bevares. De første funktioner fra disse projekter kan være tilgængelige i seriebiler i 2026.

Samlet set viser forskningsresultaterne fra Paderborn og Fraunhofer-institutterne, at vejen til sikker og effektiv autonom kørsel involverer mange komplekse udfordringer, som skal overvindes gennem innovative tilgange og tværfagligt samarbejde.