Rinner vinder pris for forskning i sprog og racisme!
Dr. Stefan Rinner fra UDE modtager Kulturfondens hovedpris for sin forskning i nedsættende sprogbrug og bagtalelser.

Rinner vinder pris for forskning i sprog og racisme!
I forbindelse med øget bevidsthed om nedsættende sprog og dets virkninger præsenterede Dr. Stefan Rinner, forskningsassistent ved UDE Institute of Philosophy, vigtige forskningsresultater. Han blev for nylig tildelt hovedprisen fra Salzburgs kulturfond til en værdi af 12.000 euro for sin undersøgelse af bagtalelser, altså nedsættende udtryk. Rinner er særligt dedikeret til betydningen og indflydelsen af sådanne udtryk som N-ordet og Z-ordet.
Rinners forskning sigter mod at udvikle en ny sociolingvistisk teori, der vil gøre det muligt bedre at forstå og potentielt forhindre de negative virkninger af besvær. Han sammenligner effekten af bagtalelser med effekten af symboler som et hagekors, som signalerer antisemitiske holdninger. Disse sammenligninger illustrerer, hvor dybt forankret racistiske holdninger er i samfundet.
Sproget som et spejl af sociale problemer
Rinner hævder, at brugen af snavs også ubevidst kan bidrage til devalueringen af visse grupper. Han understreger, at et forbud mod smæld ikke bør begrænse ytringsfriheden, da neutrale ytringer stadig kan bruges. Dette rejser spørgsmål, som ikke kun er sproglige, men også af sociale karakter.
Debatterne om Z-ordet, som fandt sted i WDR-talkshowet "The Last Instance" i 2020, viser, hvor kontroversielt emnet er i dag. Under diskussionen beskrev de inviterede gæster brugen af Z-ord og N-ord som ikke-diskriminerende, hvilket blev mødt med skarp kritik fra offentligheden. Denne debat gør det klart, at hverdagsracisme er udbredt i Tyskland, selvom den ofte ikke er anerkendt som sådan.
Virkninger af nedsættende sprog
Nedsættende sprogbrug har vidtrækkende konsekvenser for samfundet. Racisme opfattes ofte som en voldelig handling, men i virkeligheden er det et system, der diskriminerer mennesker baseret på deres etnicitet, religion eller hudfarve. Racistiske stereotyper og generaliseringer, såsom stereotypen om, at "alle asiater er gode til matematik", fratager individer deres unikke karakter og forstærker en atmosfære af diskrimination.
Sprogets indflydelse på, hvordan folk tænker og føler, er Rinners centrale forskningsemne. Han leder også forskningsprojektet ”Det Terapeutiske Spil”, som omhandler sprogfilosofien i psykoterapi og er finansieret af Fritz Thyssen Fonden. Dette projekt undersøger succesen af taleterapier ved hjælp af forskellige samtaleteknikker, baseret på David Lewis' tilgang kendt som "scorekeeping".
Sprogets betydning er særligt kritisk i diskussionen om racistiske udtryk, da diskriminerende sprog har historiske rødder og gengiver racistiske ideologier. Racer som Z-ordet er ikke kun sproglige redskaber, men også bærere af virkelige voldshandlinger og stereotyper, der er tæt forbundet med BIPoC identitetsdannelse. Dette sprog påvirker ikke kun opfattelsen af omgivelserne, men har også påviselige negative virkninger på de berørtes fysiske og psykiske velbefindende.
Sammenfattende kan man sige, at det er afgørende at tage fat på nedsættende sprogbrug og de dertil knyttede sociale problemer som racisme. Rinners arbejde bidrager til at udvikle en bedre forståelse af disse komplekse relationer og øger bevidstheden om behovet for kritisk refleksion over det sprog, vi bruger i hverdagen.
Opsummerende oplysninger og yderligere teoretisk grundlag om emnerne bandeord og nedsættende sprog kan findes i forskellige undersøgelser, herunder værker af Sosa 2018 og McGowan 2019. Disse ressourcer giver værdifuld indsigt i mekanismerne bag racistisk hadefuld tale og dens sproglige indfangning.