Ruslands droneprovokationer: Faren for krig i Europa vokser!

Ruslands droneprovokationer: Faren for krig i Europa vokser!

Den aktuelle udvikling i Europa fremhæver en alarmerende stigning i spændingerne mellem Rusland og NATO. Den 11. september 2025 kom 19 russiske droner ind i polsk luftrum, hvilket øjeblikkeligt vakte bekymring og betragtes som en bevidst provokation. Fire af disse droner blev skudt ned med NATO-støtte. Dette kom på baggrund af et allerede anspændt forhold, yderligere drevet af Ruslands angrebskrig i Ukraine og aggressive militære manøvrer i regionen. Eksperter formoder, at Rusland ønskede at teste modstandskraften hos NATO og vestlige allierede med disse handlinger, rapporterer Universitetet i Witten/Herdecke.

I en undersøgelse foretaget af prof. Dr. Ifølge Nils-Christian Bormann, en førende konfliktforsker, vurderede 210 adspurgte eksperter risikoen for en militær konflikt mellem Rusland og en EU-stat i de næste fem år til en tredjedel. Dette estimat svarer til sandsynligheden for at kaste en et eller to på et terningkast. Desuden er sandsynligheden for en krig med mere end 1.000 døde næsten en fjerdedel. Disse tal overstiger forudsigelserne fra standard statsvidenskabelige modeller og fortjener særlig opmærksomhed.

Reaktioner og politiske konsekvenser

Efter dronehændelsen anmodede Polen om et hastemøde i FN's Sikkerhedsråd. Polens premierminister Donald Tusk advarede indtrængende om en mulig åben konflikt med Rusland. ZDF-korrespondent Elmar Theveßen kritiserede USA's præsident Donald Trumps svage reaktion, som endnu ikke har annonceret nogen klare militære foranstaltninger og derfor betragtes som en upålidelig partner inden for NATO. Østeuropa-ekspert Sabine Adler bemærkede også, at Trump ikke ser hændelsen som et kollektivt anliggende.

Jan van Aken, forbundsformand for Venstre, kommenterede de igangværende diskussioner om mulige sikkerhedsgarantier for Ukraine. Han beskrev dronehændelsen som en test af Vladimir Putin og advarede om mulig eskalering, hvis NATO reagerede med lignende midler. Van Aken gik ind for forhandlinger og talte imod ideen om tyske landtropper i Ukraine. I stedet foreslog han at sende FN's fredsbevarende styrker for at deeskalere.

Militær aktivitet og strategier

I mellemtiden vækker andre hændelser bekymring for russiske aktiviteter. Den 19. september tilbragte tre russiske kampfly 12 minutter i estisk luftrum, før de blev eskorteret tilbage af det italienske luftvåben. Disse og andre provokationer, såsom droneoverflyvninger over Rumænien og krænkelser af sikkerhedszonen omkring polske olieplatforme i Østersøen, bidrager til den spændte situation.

NATO har styrket sin østlige flanke i Baltikum og udfører manøvrer for at sikre afskrækkelse og overholdelse af alliancens forpligtelser. Sikkerhedsekspert Claudia Major understreger, at Ruslands strategi er rettet mod provokationer og hybrid krigsførelse. De europæiske efterretningstjenester advarer på den anden side om, at Rusland potentielt kan skabe betingelserne for en storstilet konventionel krig.

Samlet set ses risikoen for en militær konflikt mellem Rusland og NATO-staterne i stigende grad som realistisk. Meninger blandt politologer og historikere varierer, hvor historikere vurderer, at risikoen er højere og advarer om, at politiske spændinger kan blive til vold Deutschlandfunk rapporteret.