Ukrainsk konflikt: Fokus på Tysklands historiske ansvar!

Ukrainsk konflikt: Fokus på Tysklands historiske ansvar!

Den russiske angrebskrig mod Ukraine markerer treårsdagen den 24. februar 2023. De voldsomme ofre blandt den ukrainske befolkning er alarmerende: Det anslås, at op mod 70.000 ukrainske soldater og 12.000 civile er døde, mens omkring 400.000 mennesker er blevet såret. Professor Dr. Ricarda Vulpius, en østeuropæisk historiker ved universitetet i Münster, beskriver den "dårlige stemning" i Ukraine. Befolkningen længes efter en retfærdig og sikker fred, men står over for svære valg, da fredsforhandlingerne diskuterer afståelse af territorium, som Vulpius anser for at være historisk uberettiget.

I 1991 stemte over 90 % af befolkningen i Donbass for ukrainsk uafhængighed, og på Krim stemte mere end halvdelen af ​​indbyggerne også for det. I denne sammenhæng har EU opgivet praksis med territorial prutning, hvilket gør, at præsident Zelenskys krav om nødvendige sikkerhedsgarantier for at sikre en robust fred synes så meget desto mere presserende. USA har støttet Ukraines NATO-medlemskab siden 2008, men optagelse under de nuværende forhold er usandsynlig.

Tysklands historiske ansvar

Diskussionen om Tysklands historiske ansvar over for Ukraine er blevet vigtigere i de senere år. Den 19. maj 2017 blev et forslag om Tysklands historiske ansvar indført i den tyske forbundsdag, initieret af Marieluise Beck fra Alliance 90/De Grønne fraktion. Ansøgningen blev ikke imødekommet, men blev sendt videre til Udenrigsudvalget til videre behandling. Målet var at styrke det historiske ansvar, fremme aktiv støtte til Ukraine og stimulere erindringsdialoger.

I sin tale understregede Beck, at Ukraine og andre lande som Hviderusland og Litauen ofte ikke opfattes som "blodområder" i Tyskland, selvom de gennemlevede en smertefuld historie i det 20. århundrede, herunder Holodomor og ødelæggelsen af ​​Anden Verdenskrig. Et flertal af talerne anerkendte Tysklands historiske ansvar. Dr. Fritz Felgentreu fra SPD sagde, at Ukraine ofte er svært at opfatte i Tyskland som et europæisk land med sin egen identitet.

Udfordringer og propaganda

Behovet for at styrke viden om Ukraine i Tyskland fremhæves ofte. Dr. Hans Peter-Uhl (CDU/CSU) og Dr. Ute Finckh-Krämer (SPD) opfordrede til at imødegå relativiseringen af ​​historisk ansvar. Kritiske røster fra Die Linke-fraktionen gik ind for en politik for fred og balance over for Rusland og Ukraine.

Diskursen om Ukraine er dog væsentligt påvirket af russisk propaganda, som ofte fremstiller Ukraine som en nazistisk kollaboratør. Dette fører til en vilkårskrise. Vanskeligheder med at klassificere konflikten afspejles i forskellige udtryk som "konflikt", "borgerkrig" eller "hybridkrig". For at modvirke forvrængning af opfattelsen er det afgørende at fremme bilaterale platforme i civilsamfundet, kulturen, historien og videnskaben.

At forstå den indflydelsesrige russiske propaganda og dens indvirkning på informationsrummet i Europa er afgørende for fremtidige politiske og sociale beslutninger. Ukraine har brug for maksimal støtte for at forhindre fremtidig aggression, som Vulpius bemærker, for ikke at lade erfaringerne fra fortiden blive glemt og for ikke at fratage ansvaret for, hvad der skete.