Uopklarede mord: NSU-terrorisme i Hamborg truer med at blive en kold sag!
Artiklen fremhæver Ruhr-universitetet Bochums rolle i den tværfaglige efterforskning af NSU-mordet på Süleyman Taşköprü og konteksten af den utilstrækkelige efterforskning af højreorienterede terrorangreb i Tyskland.

Uopklarede mord: NSU-terrorisme i Hamborg truer med at blive en kold sag!
I dag, den 9. marts 2025, huskes endnu en gang den tunge byrde fra NSU-serien af mord, som blev udført af den højreekstremistiske terrorgruppe National Socialist Underground (NSU). Denne serie af mord, som omfattede ni racemæssigt motiverede mord på mænd med migrantbaggrund mellem 2000 og 2006, er fortsat et presserende problem i Tyskland. Til dato er der nedsat 15 politiske undersøgelsesudvalg for at belyse baggrunden for disse handlinger, men mange spørgsmål er stadig ubesvarede. Især det rædselsvækkende mord på Süleyman Taşköprü, der blev dræbt den 27. juni 2001 i Hamburg-Bahrenfeld, kræver en omfattende videnskabelig undersøgelse.
Hamborg-regeringen har bestilt et forskerhold til at undersøge denne sag. De involverede videnskabsmænd er Dr. Constantin Goschler fra Ruhr-universitetet i Bochum, Dr. Daniela Hunold fra Berlin School of Economics and Law, Dr. Charlotte Schmitt-Leonardy fra Bielefeld University og Dr. Wolfgang Seibel fra University of Konstanz. Formålet med dette tværfaglige projekt er at udarbejde en uafhængig rapport om årsagerne til og konsekvenserne af den efterforskningsmæssige manglende opklaring af drabet.
Mordet på Süleyman Taşköprü
Süleyman Taşköprü blev født den 20. marts 1970 i Afyonkarahisar og flygtede til Tyskland med sin familie i en alder af 11. Han drev en købmandsbutik sammen med sin far. Den 27. juni 2001 blev han brutalt myrdet i sin butik, da to gerningsmænd skød ham med skud fra en Ceska-pistol og en Bruni-pistol. Forbrydelsen fandt sted omkring klokken 11, og Taşköprü efterlod sin familie, inklusive en tre-årig datter. Hans far fandt ham alvorligt kvæstet og meldte til politiet, at de formodede gerningsmænd var tyskere mellem 25 og 30 år.
Efterforskningen fokuserede oprindeligt på organiseret kriminalitet og havde en mistanke om, at Taşköprü var involveret i Hamborgs red light district. Denne indledende mistanke førte til en væsentlig fejlvurdering, som først blev stillet kritisk spørgsmålstegn ved år senere.
Offentlig minde og undskyldning
Byen Hamborg var den første i Tyskland, der opkaldte en gade efter et NSU-offer. Taşköprüstrasse er et symbol på ofrenes hukommelse. Derudover blev der i 2012 rejst en mindesten lavet af to basaltsteler, hvis inskription beskriver NSU-mordenes foragtelige karakter. I 2018 undskyldte det hamborgske statsborgerskab over for familien Taşköprü for den mangelfulde undersøgelse og den tilhørende frygt og tab af troværdighed. En anmodning om et parlamentarisk undersøgelsesudvalg blev dog afvist i foråret 2023, hvilket tyder på fortsatte spændinger i byen.
Den videnskabelige analyse af forbrydelserne har til formål at åbne arkiverne og analysere fejlene i de tidligere efterforskninger.
Denne konfrontation med NSU-serien af mord og sagen om Süleyman Taşköprü repræsenterer ikke kun et krav om retfærdighed, men minder os også om det presserende behov for at bekæmpe racemæssigt motiveret vold og at påtage sig et socialt ansvar for at løse sådanne brutale handlinger. Stemmerne fra ofrenes pårørende, som kræver en ordentlig og ærlig vurdering af, hvad der skete, bør høres for at tage ved lære af fortiden.