Tillidskrise i journalistik: Undersøgelse fremhæver utilfredshed med demokratiet

Tillidskrise i journalistik: Undersøgelse fremhæver utilfredshed med demokratiet

Den 6. juni 2025 blev holdet fra Institute for Journalism ved det tekniske universitet i Dortmund tildelt den prestigefyldte Alexis de Tocqueville Award i St. Louis (USA). Denne pris uddeles årligt af World Association for Public Opinion Research (WAPOR) for den bedste videnskabelige artikel om emnerne demokrati og offentlig mening. Det prisvindende papir omhandler sammenhængen mellem medieskepsis og utilfredshed med demokratiet i Tyskland og beskrives som gennemtænkt og empirisk baseret.

Forskergruppen, bestående af Dr. Thomas Roessing, Kristina Beckmann, Leonie Krzistetzko, Prof. Michael Steinbrecher og Prof. Günther Rager, fandt i deres langtidsstudie ”Journalism and Democracy”, at der er en væsentlig sammenhæng mellem faldende tillid til journalistikken og generel utilfredshed med demokratiet. Dette leder til den konklusion, at respondenternes velstand er tæt forbundet med deres utilfredshed med begge områder.

Tillidskrise til journalistik

De aktuelle resultater af undersøgelsen er ikke kun af interesse for videnskabsfolk, men er også yderst relevante politisk. En detaljeret undersøgelse viser, at en del af befolkningen systematisk har mistillid til journalister. Undersøgelser har vist, at omkring 11 % af de adspurgte ikke har tillid til medierne og mener, at de bevidst bliver bedraget. Derudover mener 15 %, at medier og politik arbejder sammen om at manipulere den offentlige mening. Denne skepsis er vokset betydeligt, siden begrebet "løgnagtig presse" blev udbredt i 2014, især ved Pegida- og AfD-demonstrationer.

Faktisk er angreb på mediearbejdere i Tyskland steget dramatisk mellem 2015 og 2022, med 287 fysiske angreb registreret. Udbredelsen af ​​mediekynisme er tydeligt forbundet med huller i repræsentationen og mangel på medieviden. En manglende forståelse for, hvordan journalistikken fungerer, forstærker denne mistillid og har ført til et splittet billede af journalistikken i Øst- og Vesttyskland.

Styrkelse af mediernes tillid

Undersøgelsen peger på, at større gennemsigtighed i journalistisk arbejde og målrettet fremme af mediekendskab blandt befolkningen kan være med til at styrke tilliden. Mediekendskab anses for at være afgørende for demokratisk deltagelse og omfatter kognitive, affektive og praktiske dimensioner. Kognitive færdigheder refererer til viden om mediesystemer, mens affektive færdigheder involverer påskønnelse af journalistik.

Professionel journalistik ses som afgørende for et demokratis funktion. Ikke desto mindre er journalistikken midt i en tillidskrise, som også er drevet af fremrykning af digitalisering og brug af kunstig intelligens. De første anvendelser af kunstig intelligens i journalistik går tilbage for omkring ti år siden, og i dag står journalister over for udfordringen med at håndtere indholdets ægthed og bevare publikums tillid.

Endelig skal det bemærkes, at "Journalism and Democracy"-undersøgelsen er støttet af NRZ Press House Foundation og undersøger politikere, journalister og befolkningen hvert år med henblik på omfattende analyser af forventninger til journalistik og tillid til denne institution. Disse indsigter har stor betydning for både medielandskabet og politiske strukturer.

For mere information om, hvordan journalistikken opfattes i dag, og hvilke udfordringer den skal overkomme, kan du finde detaljerede analyser i de respektive undersøgelser. Det viser også en akademisk undersøgelse Federal Agency for Civic Education kompleksiteten i forholdet mellem journalistik og samfund.

Hertil kommer de omfattende undersøgelser af mediekendskab og journalistikkens forventninger i Journalistikundersøgelse ved TU Dortmund omtalte, som giver spændende indblik i de forskellige perspektiver.