Valg 2025: Matematiske åbenbaringer og nye love i udsigt!

Valg 2025: Matematiske åbenbaringer og nye love i udsigt!

Den 8. marts 2025 fandt den traditionelle rosemandagsforelæsning sted på Siegen Universitet, som i år kastede lys over valgets spændende og komplekse emne. I et humoristisk foredrag talte geomatematikeren Prof. Dr. Volker Michel om, hvordan valg fungerer og formidlede vigtige matematiske grundprincipper, som er essentielle for at forstå valgprocesser. Den høje deltagelse i foredraget viser borgernes store interesse for emnet.

Prof. Michel diskuterede forskellige valgsystemer og deres fordele og ulemper, mens han også behandlede mulighederne for at manipulere valgsystemer. Et centralt element i hans bemærkninger var vigtigheden af ​​demokrati og gennemsigtighed ved valg. På en afslappet måde stillede han spørgsmål om overhæng og kompensationsmandater og diskuterede resultaterne af forbundsvalget i 2025 samt beregningen af ​​fordelingen af ​​mandater i den nye politiske kontekst.

Ny stemmelov og dens virkninger

I juni 2023 trådte en ny valglov i kraft, som fundamentalt ændrede rammebetingelserne for forbundsvalget. Denne lov, i overensstemmelse med Federal Law Gazette 2023 I nr. 147, bevarer den grundlæggende karakter af proportional repræsentation, men har til formål at reducere størrelsen af ​​den tyske forbundsdag og gøre dens størrelse mere forudsigelig. Forbundsdagens lovbestemte størrelse vil i fremtiden blive fastsat til 630 medlemmer i stedet for de tidligere 598, som faktisk var 736 medlemmer efter valget i 2021.

Antallet af kredse er fortsat 299, og vælgerne kan stadig afgive to stemmer. Med den første afstemning vælger de en kandidat i deres valgkreds, mens de ved den anden afstemning støtter et partis statsliste. Forbundsdagens forholdsmæssige sammensætning er nu udelukkende baseret på anden afstemning, hvilket betyder, at overhæng og kompensationsmandater ikke længere er gældende.

Reformen i detaljer

Proceduren for beregning af mandatfordelingen blev ændret ved en ændring af den føderale valglov den 8. juni 2023. Fra forbundsvalget i 2025 og fremefter skal pladserne også dækkes af andenstemmer. Et centralt punkt for partierne er tærsklen på fem procent. Denne regel siger, at kun partier, der får mindst fem procent af andenstemmerne, deltager i mandatfordelingen. Derimod blev bestemmelserne om grundmandatparagraffen, som gav partier med mindst tre direkte mandater mulighed for at vinde mandater, afskaffet.

Den 30. juli 2024 afgjorde den føderale forfatningsdomstol, at tærsklen på fem procent delvist overtrådte grundloven. Indtil en ny forordning er vedtaget, vil den dog forblive i kraft indtil videre, selv om en ændring siger, at partier med mindre end fem procent kun vil blive udelukket, hvis de får flest førstestemmer i færre end tre valgkredse.

Den øverste fordeling af mandater sker i forhold til andenstemmerne til partiernes statslister, mens den nederste fordeling fordeler de fastlagte mandater blandt statslisterne i andelen af ​​andenstemmer. Valgkredsens kandidater rangeres efter deres første stemmeandel, hvilket skal sikre, at mandater tildeles i rækkefølgen af ​​de modtagne stemmer.

Disse ændringer er en del af en omfattende reform, der har til formål at gøre Forbundsdagen mere effektiv og demokratisk. Prof. Michel afsluttede sit foredrag med at understrege, at en dybere forståelse af det materielle grundlag for valg er afgørende for borgernes aktive deltagelse i demokratiske processer.

For yderligere information om ændringerne i valgloven, besøg venligst hjemmesiden Føderal tilbagevendende officer samt det Forbundsdagens portal blive hørt.