Hvordan børn lærer at holde hemmeligheder: Et kig på psykologi!

Hvordan børn lærer at holde hemmeligheder: Et kig på psykologi!

Den 17. april 2025 planlægger en mor en overraskelsesfest til sin mands fødselsdag. Hun beder sit barn om at holde på hemmeligheden indtil den særlige dag. Dette hverdagsscenarie rejser spørgsmålet om, hvornår børn er i stand til at holde på hemmeligheder. Prof. Dr. Sabine Seehagen fra Ruhr Universitetet i Bochum, en førende ekspert inden for udviklingspsykologi, kommenterer dette emne og forklarer de komplekse krav, som det at holde på hemmeligheder stiller til børn.

Seehagen forklarer, at forståelsen af, at de har information, som andre ikke har, er en nøglekomponent i det, der kaldes theory of mind. Børn skal ikke kun kognitivt være i stand til at lagre information, men også at kontrollere deres impulser – en evne som forskningen ofte forbinder med såkaldte eksekutive funktioner. Disse funktioner er afgørende for at hjælpe børn med at lære at kontrollere deres tanker og handlinger for at bevare en hemmelighed.

Marshmallow-testen og dens betydning

Et velkendt eksempel til at illustrere disse eksekutive funktioner er den såkaldte skumfidustest. Dette tester et barns evne til at udskyde en øjeblikkelig belønning til fordel for en senere, større belønning. Denne test betragtes som en indikator for selvkontrol og impulskontrol hos børn, færdigheder, der også er afgørende for at holde på hemmeligheder.

Seehagen peger på, at før de er fem-seks år har de fleste børn svært ved at holde på hemmeligheder. Men i aldersgruppen tre til fem opstår der betydelige udviklingstrin, som påvirker deres evne til at forstå og holde på hemmeligheder. Der er dog betydelige individuelle forskelle i den alder, hvor børn er i stand til at mestre sådanne opgaver.

En fortrolig hemmelighed som en test

For at teste disse færdigheder hos børn foreslår Seehagen at fortælle et barn en uskadelig hemmelighed. Dette kan hjælpe med at overvåge udviklingen af ​​relevante færdigheder. Derudover spiller den sociale kontekst en afgørende rolle, da den påvirker sandsynligheden for, at et barn fortæller en hemmelighed. Afhængigt af miljøet og det sociale pres kan behovet for at dele en hemmelighed variere meget.

Efterhånden som forskningen i udviklingspsykologi skrider frem, er det klart, at evnen til at holde på hemmeligheder ikke kun er en individuel evne, men også skal betragtes i en bredere social kontekst. Prof. Dr. Sabine Seehagens resultater viser, hvor vigtigt det er at støtte børn og hjælpe dem med at udvikle disse komplekse sociale færdigheder. Yderligere detaljer om emnet kan findes i artiklerne af Ruhr Universitet Bochum og Universitetet i Freiburg.