Videnskab for alle: Åbne laboratoriedage inviterer dig til at blive overrasket!

Videnskab for alle: Åbne laboratoriedage inviterer dig til at blive overrasket!

Som led i bestræbelserne på at forbedre forbindelsen mellem videnskab og samfund, blev projektet "QuanTour 2025" lanceret. Denne innovative tilgang har til formål at få unge mennesker mellem 15 og 25 år begejstrede for kvantevidenskab. Initiativet fokuserer på at præsentere videnskab på en letforståelig og underholdende måde for at appellere til et bredere publikum. Som Dortmunds tekniske universitet rapporter, er målet at fremme interessen for videnskabens mangfoldighed gennem forskellige arrangementer, såsom åbne laboratoriedage.

Et centralt element i QuanTour 2025 er et tæt samarbejde med partnere, som tilbyder god støtte til projektet. Disse omfatterTysk Fysisk Selskabog denWilhelm og Else Heraeus Fond, som finansierer begivenheden som en del af det internationale år for kvantevidenskab og teknologi 2025. Også Dr. Pranoti Kshirsagar, grundlæggeren af ​​"The Science Talk"-platformen, spiller en væsentlig rolle og bidrager med sin ekspertise. Disse samarbejder er afgørende for projektets succes.

Udvidelse af videnskabskommunikation

Ud over den praktiske del af projektudbuddet tilbydes en 12-delt podcast-serie, der fungerer som en forelæsningsrække om kvantevidenskab. Samtalerne med gruppeledere fra QuanTour-laboratorierne er tilgængelige både for deltagere i arrangementerne og for et bredere publikum. Podcastene er et vigtigt medie til at få dybere indsigt i emnerne og fremme diskussion om videnskabelige problemstillinger.

I betragtning af den øgede betydning af videnskabskommunikation, især synlig under COVID-19-pandemien, er det særligt vigtigt, at forskere, universiteter og organisationer er aktivt til stede i medierne. Efter NCBI Initiativer som QuanTour 2025 er en del af en kulturændring, som Forbundsministeriet for Uddannelse og Forskning allerede efterlyste i 2019. Forventningerne til at formidle videnskab er stigende, hvilket kræver, at videnskabsfolk opsøger omtale og dialog.

Derudover er dialogen mellem videnskab og samfund mangfoldig og spænder fra offentlig forståelse af videnskab til borgervidenskab. Det anerkendes i stigende grad, at offentligheden har en høj grad af tillid til videnskabelige resultater, men dette skal også konfronteres med voksende skepsis på visse områder, såsom klimaforandringer eller genteknologi.

Samtaler og nye perspektiver

Et andet ekspanderende aspekt af videnskabskommunikation er podcast-serien "Science Social - Conversations on History, Science, and Society". Sciencepodcasts.de. Værten Stephanie Hood fører diskussioner med forskere fra Max Planck Institute for the History of Science om emner som klimaforandringer, pandemier og racisme. Disse formater sætter et klart fokus på at belyse nye perspektiver og historier fra forskning.

Emnerne for podcastene er mangfoldige og giver plads til diskussioner om digitaliseringens indflydelse på viden og forståelse. Aktuel social relevans bliver også manifesteret, såsom faldet i biodiversitet og falske nyheders rolle. Disse formater viser på imponerende vis, hvordan videnskab og samfund interagerer og påvirker hinanden.

Samlet set gør projekter som QuanTour 2025 og adskillige podcast-initiativer det klart, at videnskabskommunikation spiller en central rolle i nutidens samfund. Dialog mellem videnskab og offentlighed er afgørende for at styrke tilliden til videnskabelige resultater og samtidig fremme kritiske diskussioner.