Forskere fra Ruhr-universitetet erobrer Videnskabsakademiet!

Forskere fra Ruhr-universitetet erobrer Videnskabsakademiet!

Den 14. maj 2025 blev de anerkendte professorer Dr. Alfred Ludwig og Dr. Martin R. Hofmann fra Ruhr University Bochum optaget i Nordrhein-Westfalens Akademi for Videnskaber og Kunst (AWK). Denne hæder understreger ikke kun de to forskeres fremragende videnskabelige resultater, men også deres bidrag til udviklingen af ​​innovative teknologier inden for deres områder.

Professor Dr. Alfred Ludwig besidder stolen "Material Discovery and Interfaces" ved Institut for Materialer. Han er et nyt medlem af ingeniør- og økonomiklassen og er særligt engageret i effektiv opdagelse af nye materialer med særlige egenskaber. Ludwig er stiftende direktør for Center for Interface-Dominated High-Performance Materials (ZGH) og medstifter af "Research Center Future Energy Materials and Systems" i "Research Alliance Ruhr". Han kombinerer også materialeforskning med kunstig intelligens-metoder for at fremskynde materialeopdagelsesprocessen.

Forskningsprioriteter

Professor Dr. Martin R. Hofmann, leder af lærestolen for fotonik og terahertz-teknologi, er også ny i ingeniør- og økonomiklassen. Hans nuværende forskningsprojekt om energieffektiv og hurtig datatransmission på internettet er finansieret med 1,25 millioner euro af et Reinhart Koselleck-projekt fra den tyske forskningsfond (DFG). Hofmann udvikler en metode til datatransmission ved hjælp af spinlasere, der koder information i lysets polarisering. Hans fokus omfatter også halvlederlasere samt optisk billeddannelse og terahertz-teknologi.

Ludwig og Hofmanns arbejde viser, hvor vigtige tværfaglige tilgange er i nutidens forskning, især i tider med klimaændringer og stigende energibehov på grund af kunstig intelligens.

Et kig på energiforbruget af AI

Den massive stigning i energiforbruget i datacentre, der understøtter kunstig intelligens, er alarmerende. Det anslås, at energiforbruget vil stige til over 150 terawattimer i 2030, næsten en tredobling. Datacentre står i øjeblikket for omkring to procent af det samlede europæiske elforbrug; det tal kan stige til fem procent. Meget af energien kommer stadig fra fossile brændstoffer, på trods af bestræbelser fra store udbydere som Amazon, Microsoft og Google for at skifte til vedvarende energi daglige nyheder rapporteret.

Et eksempel illustrerer det omfattende vandforbrug i AI-applikationer: anslået 5,4 millioner liter vand var påkrævet for at træne ChatGPT-3. Dette omfattede 700.000 liter alene til afkøling af datacentrene, hvoraf en betydelig del blev brugt i serverfremstillingsforsyningskæden.

I Tyskland steg datacentrenes energikrav med 70 procent fra 2010 til 2022, hvilket kan tilskrives servernes stigende effektivitet. Interessant nok var andelen af ​​vedvarende energi i elproduktionen i Tyskland 56 procent i 2023, mens den i Danmark og Norge endda nåede 80,2 og 99 procent. Udfordringen er dog fortsat at bruge spildvarmen fra servere til at opvarme bygninger, hvilket kræver udbygning af varmenet.

I lyset af disse udfordringer er det betryggende at vide, at virksomheder som Microsoft og Google sigter mod CO2-neutralitet i 2030 og investerer i forskning for at reducere kunstig intelligenss energiforbrug og CO2-udledning. Den stigende bevidsthed om energiforbruget af AI-applikationer understreger behovet for massive investeringer i vedvarende energi og udbygning af el-infrastruktur for at imødekomme fremtidige krav, som f.eks. daglige nyheder understreget.

Integrationen af ​​kunstig intelligens i forskellige sektorer kan ikke kun hjælpe med at optimere driftsomkostningerne, det giver også potentiale til at forbedre CO2-fodaftrykket. Det mangler derfor at se, hvordan udviklingen på områderne AI og energiforbrug vil udvikle sig i de kommende år.