Videnskabsaften om konspirationsteorier: afsløring af myter!

Videnskabsaften om konspirationsteorier: afsløring af myter!

Fascinationen af ​​konspirationsteorier bliver i stigende grad et emne for offentlig diskussion og videnskabelig debat. Den 14. september 2025 finder en vigtig offentlig videnskabelig begivenhed om emnet "konspirationsfortællinger" sted i det tyske minemuseum. Arrangementet er arrangeret af Institut for Socialpsykologi ved Ruhr Universitetet og henvender sig til forskere og interesserede lægfolk. Målet er at udvikle en dybere forståelse af psykologien bag konspirationstro og at afklare hverdagens spørgsmål.

I løbet af arrangementet vil forskellige centrale spørgsmål blive behandlet, såsom: Hvem tror på konspirationsteorier og hvorfor? Er fænomenet nyt eller er der historiske paralleller? Hvilken indflydelse har internettet på spredningen af ​​konspirationstro? Den diskuterer også, hvilke foranstaltninger samfundet kan tage for at håndtere sådanne historier klogt. Entreen er 5 euro, og arrangementet starter kl.

Indsigt i forskning

Talerne omfatter kendte videnskabsmænd, herunder prof. Dr. Roland Imhoff fra University of Mainz og Dr. Pia Lamberty, der arbejder som ekspert for onlineplatformen cemas.io. Desuden vil Dr. Lotte Pummerer fra universitetet i Bremen og prof. dr. Tobias Rothmund fra universitetet i Jena tale. Bianca Liebrand fra Sekten-Info NRW yder også support.

Psykologien bag konspirationstro er et relativt nyt felt inden for psykologisk forskning. Pioneren Ted Goertzel offentliggjorde den første undersøgelse om dette emne i 1994, som viste en generel tendens til tro på konspiration. Senere arbejde, især af Jennifer A. Whitson og Adam D. Galinsky i 2008, hjalp med at øge interessen for emnet og gjorde konspirationstro til et relevant forskningsområde.

Psykologiske aspekter af konspirationstro

Undersøgelser tyder på, at mennesker, der er tilbøjelige til konspirationstro, er mere tilbøjelige til at lede efter mønstre i tilsyneladende kaotisk information. Denne tendens kan forværres af en følelse af tab af kontrol, især efter dramatiske sociale begivenheder. For eksempel kan troen på konspirationer øges efter en leders død, hvilket medfører dybtgående ændringer. Disse kognitive skævheder får konspirationstroende til at se mønstre, hvor ingen eksisterer, hvilket tilskynder til konstruktionen af ​​omfattende fortællinger.

Empiriske metoder såsom korrelationsstudier, eksperimenter og metaanalyser bruges til at undersøge facetter af konspirationstro. Korrelation viser blot sammenhænge, ​​mens eksperimenter bruges til at identificere årsagssammenhænge. Longitudinelle undersøgelser er vigtige for at observere udviklingen af ​​konspirationsmentaliteter over tid.

Forskellige psykologiske behov i sammenhæng med konspirationstro omhandler også positiv perception i ens egen gruppe og behovet for tryghed i usikre tider. Det bliver klart, at denne tro tilfredsstiller eksistentielle, sociale og epistemiske behov.

Den kommende begivenhed giver en glimrende mulighed for at udforske disse spørgsmål og lære mere om, hvordan samfundet og enkeltpersoner kan håndtere udfordringerne ved konspirationstro. Mere information om dette kan findes på den officielle hjemmeside Ruhr Universitet samt i udgivelserne af bpb og Sidested at finde.