Fokus på akademisk frihed: Er vi i stigende grad udsat?

Fokus på akademisk frihed: Er vi i stigende grad udsat?

Adenauer-forelæsningen på universitetet i Köln, et vigtigt forum for diskussion om akademisk frihed, finder sted tirsdag den 3. juni 2025 kl. 19.00. I år vil den anerkendte professor Dr. Bettina Rockenbach, formand for Leopoldina – National Academy of Sciences, optræde som taler. Hendes foredrag har titlen "Hvor fri er videnskab? Om ideal og virkelighed i en fase af geopolitisk omvæltning" og tager et kritisk blik på aktuelle udfordringer for akademisk frihed i et hurtigt foranderligt globalt miljø. Arrangementet finder sted i foredragssal B i foredragssalbygningen på Albertus-Magnus-Platz 1 i Köln.

Adenauer-forelæsningerne er et fælles initiativ fra universitetet i Köln og Adenauer-familien med det formål at diskutere store politiske spørgsmål og politisk kultur i Tyskland, Europa og verden. Konrad Adenauer, den første kansler i Forbundsrepublikken Tyskland, tog initiativ til grundlæggelsen af ​​et nyt universitet i Köln efter Første Verdenskrig. Tilmelding er nødvendig for pressens medlemmer, og yderligere information om forelæsningsrækken findes på universitetets hjemmeside på dette link.

Udfordringer for akademisk frihed

Autoritære regimer som Nordkorea, Kina og Afghanistan spiller en fremtrædende rolle i den nuværende diskurs om akademisk frihed, da alvorlig indblanding i akademisk frihed er almindelig dér. Mens sådanne drastiske foranstaltninger er ualmindelige i vestlige demokratier, herunder EU, er der alarmerende tendenser. Fremkomsten af ​​højrepopulistiske partier udgør alvorlige risici for den akademiske frihed. Det er særligt tydeligt, når man tænker på de politiske ændringer i USA under Donald Trumps embedsperiode, som f.eks Federal Agency for Civic Education noter.

Akademisk frihed er blevet stadig vigtigere i Tyskland og Europa. Politiske debatter fremhæver universiteternes rolle og deres fremtidige indflydelse på samfundet. Forskere føler ofte, at deres individuelle forskningsfrihed er begrænset af organisatoriske krav og indflydelse fra universitetsledelsen. Ændringer i forståelsen af ​​den forfatningsmæssige garanti for akademisk frihed er blevet observeret siden 1970'erne.

Indflydelse af det sociale miljø

De ændringer, der finder sted inden for universiteterne, er yderst relevante. Et centralt aspekt er skiftet til New Public Management, som har styrket universitetsledelsens indflydelse. Samtidig oplever forskere, især ikke-professionelle stillingsindehavere, faldende muligheder for professorater og er stærkt afhængige af professorernes ressourcebeslutninger.

Et andet kritisk punkt er den kroniske underfinansiering af universiteter. Andelen af ​​tredjepartsfinansieret personale er steget fra 10 % til næsten 30 %, hvilket betyder, at mange forskere er under pres for at fokusere på mainstream-emner. Dette bringer forskningsfriheden i fare og øger ulighederne i fordelingen af ​​tredjepartsmidler.

I en bredere sammenhæng observeres det, at videnskabelig viden i stigende grad bliver brugt til ikke-videnskabelige formål. Dette kan begrænse den akademiske frihed, da for meget fokus på sociale spørgsmål kan bringe forskningens uafhængighed i fare. Den stigende kontrol af den videnskabelige diskurs fra sociale grupper skaber også spændinger mellem etablerede videnskabsmænd og outsidere, der kæmper for adgang til fortolkende suverænitet.

At forme rammebetingelserne for akademisk frihed er afgørende. Ændringer er ofte utilsigtede og kan have potentielt uforudsigelige effekter. Forskere er forpligtet til at være opmærksomme på de mulige trusler mod deres friheder og at handle årvågent over for statslige aktører for at forsvare videnskabens integrerede værdier. Det kommende Adenauer-foredrag tilbyder en værdifuld platform til at diskutere disse emner for at reflektere over udfordringerne og mulighederne i akademisk frihed.