Energis fremtid: vil revolutionen komme gennem atomfusion?
Få mere at vide om aktuelle forskningsprojekter og udviklinger inden for nuklear fusion på Heinrich Heine University Düsseldorf.

Energis fremtid: vil revolutionen komme gennem atomfusion?
Emnet om nuklear fusionsforskning bliver i stigende grad fokus for videnskab og politik. Magasinet fra Heinrich Heine University Düsseldorf (HHU) omhandler muligheden for at bruge atomfusion til at generere energi, svarende til solbrand. Brint fremhæves som et nøgleråmateriale til denne energiteknologi. Kompleksiteten af forskningstilgange afspejles i de mange års indsats, der kræves for at opnå sikker og effektiv udnyttelse af nuklear fusion Det rapporterer magasinet HHU.
Den 9. januar 2025 blev rapporten fra Office for Technology Assessment ved den tyske forbundsdag (TAB) offentliggjort. Denne undersøgelse med titlen "Mod et muligt atomfusionskraftværk – videnshuller og forskningsbehov set ud fra teknologivurderingsperspektiv" adresserer fusionsenergiens udfordringer og muligheder. Forskere ved Max Planck Institute for Plasma Physics (IPP) var imidlertid kritiske over for rapporten og påpegede adskillige fejl, der kunne sætte spørgsmålstegn ved resultaternes alvor. For eksempel blev PROTO, en gammel kraftværksprototype, forkert præsenteret som en opfølgningsmodel til DEMO rapporterer IPP.
Kritik og forslag til forbedringer
TAB-rapporten indeholder også andre unøjagtigheder, såsom en vildledende repræsentation af neutronenergi i D-T-fusion sammenlignet med fissionsreaktorer. Disse og andre fejl, herunder sammenligningen af skader på højtemperatursuperledere, rejser spørgsmål om den videnskabelige gyldighed af de præsenterede oplysninger.
Direktøren for IPP, prof. Sibylle Günter, kommenterede også centrale aspekter af fusionskraftværker. Hun understreger, at fusionsenergi kunne være tilgængelig i anden halvdel af århundredet og repræsenterer en vigtig kilde til elektricitet og procesvarme. Særligt bemærkelsesværdigt er udsigten til, at fusionsaffald vil henfalde hurtigere sammenlignet med affald fra fissionskraftværker, men der skal sikres en effektiv genanvendelse af affald.
Tekniske udfordringer og økonomiske aspekter
Fusionsforskning står over for adskillige tekniske udfordringer. Materialer til fremtidige fusionskraftværker skal modstå ekstreme forhold, samtidig med at spørgsmål om teknologiens økonomi og sociale bæredygtighed behandles. Muligheden for at producere tritium i tilstrækkelige mængder til at drive reaktorerne udgør en anden udfordring, da de globale forsyninger er begrænsede rapporterer TAB.
Diversificerede tilgange, herunder gennem privatfinansierede nystartede virksomheder, kunne løse de nuværende flaskehalse i fusionsforskningen. Ikke desto mindre er det endnu uvist, om disse nye tiltag kan føre til kommercialisering af fusionskraftværker på kort sigt. Prognoser viser høje investeringsbehov og lange kapitaltilsagn, samtidig med at rammebetingelserne for deres integration i eksisterende vedvarende energisystemer stadig er uklare.
Som konklusion har fremskridt inden for nuklear fusion en lovende, men udfordrende fremtid forude. Fusionsforskning kan yde et væsentligt bidrag til globale energimål, men kræver stadig væsentlige forbedringer og innovationer for fuldt ud at fungere som en miljøvenlig og sikker energikilde.