Fremtiden for rumrejser: eksperimenter for sundhed og motion i rummet!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Repræsentanter for det tyske idrætsuniversitet i Köln præsenterede innovative eksperimenter om sundhed i rummet på Aerospace Day i Bonn.

Vertreter der Deutschen Sporthochschule Köln präsentierten innovative Experimente zur Raumfahrtgesundheit beim Tag der Luft- und Raumfahrt in Bonn.
Repræsentanter for det tyske idrætsuniversitet i Köln præsenterede innovative eksperimenter om sundhed i rummet på Aerospace Day i Bonn.

Fremtiden for rumrejser: eksperimenter for sundhed og motion i rummet!

Aerospace Day fandt sted den 28. og 29. marts i German Aerospace Center (DLR) i Bonn Oberkassel. Over 5.000 besøgende, herunder mange børn og unge, deltog i begivenheden, som var arrangeret af det tyske sportsuniversitet i Köln rapport blev. Constance Badalì og Prof. Dr. Dr. Stefan Schneider repræsenterede universitetet og præsenterede to spændende eksperimenter, der omhandler betydningen af ​​sport og motion for livet i rummet og befolkningens sundhed som helhed.

Et centralt tema i DSHS-eksperimenterne var SpaceBike. Dette eksperiment undersøger den centralnerve-neuronale kontrol af motoriske færdigheder under ændrede gravitationsforhold. Forskere analyserer hjernens reaktioner på langvarig immobilitet. Resultaterne er særligt vigtige for fremtidige månemissioner og neurologisk rehabilitering af apopleksipatienter. Et andet eksperiment, sPACEMAN, fokuserer på de kognitive udfordringer under ekstreme forhold og analyserer fordelingen af ​​opmærksomhed på tværs af forskellige delopgaver.

Betydningen af ​​mikrogravitation

Mikrotyngdekraft, en tilstand med svag eller næsten nul tyngdekraft, har vidtrækkende virkninger på den menneskelige krop. Disse effekter studeres ikke kun i rummet, men også i specielle faciliteter på Jorden. I en længere periode i rummet sker der øget knogleresorption, hvilket fører til en svækkelse af knogletætheden. Dette gør astronauter mere modtagelige for brækkede knogler under deres missioner, som f.eks viden forklaret.

Musklerne er også mindre udfordret i vægtløshed, hvilket hurtigt fører til muskelsvaghed og tab af muskelmasse. Rygsmerter og øget risiko for diskusprolaps kan være resultatet af utilstrækkelig spinal stress. Kredsløbssystemet reagerer også på mikrogravitation, da omfordelingen af ​​blod til overkroppen kan føre til muskeltab.

Innovationer til sundhedsfremme i rummet

For at modvirke disse negative effekter arbejder Den Europæiske Rumorganisation (ESA) på innovative løsninger. ESA-astronaut Andreas Mogensen deltog i et virtual reality-eksperiment, der testede en ny type motionscykel på den internationale rumstation. Denne enhed, Fergo, tilbyder state-of-the-art teknologi og hjælper med at øge astronauternes motivation under daglig træning. Astronauter skal træne mindst to timer om dagen for at modvirke virkningerne af mikrotyngdekraft på muskler og knogler, ligesom ESA rapporteret.

Med Fergo, som har været i brug siden august 2023, er astronauterne i stand til at træne på virtuelle cykelstier. Denne teknologi simulerer bogstaveligt talt cykling på danske stier, hvilket gør øvelsen meget mere engagerende for astronauterne. Fremtidig udvikling kan bidrage til systematisk at reducere de negative virkninger af vægtløshed og fremme sundheden for astronauter i rummet.