Overvinde frygten for fremtiden: Sådan planlægger fremtidens generation!
Forskningsprojekt ved UNI Bielefeld undersøger, hvordan mennesker håndterer fremtidige usikkerheder. Analyser ud fra hverdagssituationer.

Overvinde frygten for fremtiden: Sådan planlægger fremtidens generation!
Som en del af forskningsprojektet "Planning-in-Action", ledet af prof. Dr. Ruth Ayaß, arbejder forskere ved Bielefeld Universitet intensivt med spørgsmålet om, hvordan folk taler om fremtidsplaner i hverdagen og kan gennemføre dem med succes. Jonas Kramer og Dr. Sarah Hitzler er de involverede forskere, der beskæftiger sig med fremtidens usikkerhed. Dette projekt er finansieret af den tyske forskningsfond (DFG) og varer fra 2021 til 2024.
Analysen er baseret på omfattende data indhentet fra videooptagelser og transskriptioner af samtaler. Disse samtaler begynder ofte med, at en person udtrykker en bestemt hensigt eller formulerer en presserende opgave. Analysen producerede flere hundrede timers videooptagelser, hvor Kramer filmede en familie over to uger og senere indsamlede yderligere data for at få et mere komplet billede.
Tilnærmelser til usikkerhed
Formålet med undersøgelsen er at identificere strukturerne for planlægningsdiskussioner. Et centralt fund tyder på, at når man planlægger ferier, nævner og specificerer folk ofte usikre faktorer for at skabe sikkerhed. Dette peger på den måde, hvorpå planlægning betragtes som en fremtidsorienteret praksis, der søger aktivt at forme fremtidige begivenheder, som byudviklingspraksis også viser.
Der er to hovedtilgange i planlægningsteorien: den dominerende tilgang, som bygger på autoritativ viden og giver masterplaner, og den deliberative tilgang, som giver mulighed for polyfoni og er afhængig af demokratiske foranstaltninger. Sidstnævnte er eksemplificeret ved begrebet "samarbejdsplanlægning", som blev opfundet af Patsy Healy. Usikkerhederne i planlægningen kræver derfor ikke kun nøjagtige scenarier og prognoser, men også overbevisende kommunikation for at integrere divergerende meninger.
Resiliens i planlægning
Et centralt begreb i den nuværende planlægningsdiskurs er resiliens, beskrevet som et systems evne til at helbrede sig selv efter disruption. Resiliens-orienteret planlægning kræver proaktive indgreb og sikring af forbindelse i bystrukturer. Nøglefaktorer for modstandsdygtighed er pladsreserver, der kan aktiveres, forskellige brugsmønstre, sikre bygninger og pålidelig infrastruktur.
Wien forfølger for eksempel en smart city-tilgang, der lægger vægt på datasuverænitet og -deltagelse, mens flere kritiske røster påpeger farerne ved databrug. Konflikten om Torontos Quay Side smart city-projekt illustrerer dette, da der er rejst bekymringer om krænkelser af personlige rettigheder. Disse spørgsmål er også af stor betydning på baggrund af klimaændringer og de dermed forbundne udfordringer.
Simon Andreas Güntner, professor i rumlig sociologi ved TU Wien, understreger, at planlægningskulturer er påvirket af den politiske, sociale og teknologiske udvikling. Han understreger, at god planlægning, baseret på klare værdier og følsomme indgreb, muliggør en by, der er værd at leve i for fremtidige generationer.
Diskussionen om planlægning og robusthed fremhæver, hvor vigtigt det er, at aktører ikke kun tolker deres opgaver i forhold til aktuelle udfordringer, men også fokuserer på visioner om fremtidig udvikling og håndtering af usikkerheder. Kramers doktorgrad om emnet "Everyday Planning" ved Bielefeld Graduate School i Historie og Sociologi er et yderligere skridt i denne vigtige forskning.