Uddannelse i forandring: Eksperter efterlyser nye læseplaner og digitale færdigheder!
Den 25. april 2025 anbefaler universitetet i Trier en reform af læseplanerne for at integrere digitale medier og fremme engelskkundskaber.

Uddannelse i forandring: Eksperter efterlyser nye læseplaner og digitale færdigheder!
Den 25. april 2025 præsenterede eksperter fra universitetet i Trier en omfattende rapport, der opfordrer til et presserende redesign af læseplanerne inden for engelskundervisningsområdet. I denne rapport, hvor prof. dr. Henning Rossa var væsentligt involveret, fremhæves behovet for klare retningslinjer for grunduddannelsen før 7. klasse særligt. Eksperterne efterlyser større integration af digitale arbejdsteknikker samt tiltag for karriereorientering i timerne for at fremme elevernes evne til at agere professionelt. Anbefalingerne er rettet specifikt mod skoler, ministerier og læreruddannelser.
Et centralt aspekt af anbefalingerne er at forbedre kvaliteten af undervisningen på engelsk, da dette er afgørende for at opnå passende sprogfærdigheder. På trods af nogle fremskridt med hensyn til engelskkundskaber hos elever i Tyskland i løbet af de sidste 15 år, viser virkeligheden, at en stor gruppe elever ikke opnår minimumsstandarder i slutningen af folkeskolen. For at ændre dette foreslås fokus på praktiske færdigheder og lavtærskeladgang til fremmedsproget via digitale medier og onlinespil anbefales.
Digitale medier i pensum
Variabiliteten af læseplanerne i de forskellige føderale stater er et andet spørgsmål, der afspejles i anbefalingerne. De forskellige hensyn til digitale medier og digitalisering i læreplanerne fremhæves. Især engelsktimerne bør fokusere mere på medieundervisning og tekst- og mediefærdigheder. Højt Velcro Mediekendskab omfatter viden og færdigheder, der er afgørende for deltagelse i et stadig mere digitaliseret samfund. Mediepasset NRW repræsenterer en overordnet ramme for mediekendskab og fremmer tværfagligt samarbejde i udviklingen af mediekoncepter for skoler.
I denne sammenhæng identificeres centrale kompetenceområder, herunder drift og brug af medier, kommunikation og samarbejde samt produktion og præsentation af indhold. Udviklingen af disse færdigheder bør i første omgang ske under supervision for at sætte studerende i stand til at bruge medierne selvstændigt og kritisk.
Digitaliseringens og mangfoldighedens rolle
Et andet punkt i rapporten er behovet for at forstå digital færdighed som et grundlæggende krav for faglig og social deltagelse. Dette er også en del af de tiltag, som Trier Universitet gennemfører som en del af sin læreruddannelse. Der arbejdes med en innovativ profil "Lehramt3D", som integrerer digitalisering, demokratiundervisning og mangfoldighed i læreruddannelsen. Studerende opfordres til at prioritere i deres studier, hvilket betyder, at de skal se mangfoldigheden i skoleklasserne som en berigelse.
Relevansen af digitale færdigheder afspejles også i behovet for at fremme kritisk tænkning, når man beskæftiger sig med kunstig intelligens (AI). I den pædagogiske diskussion bliver det mere og mere tydeligt, at lærere og elever er nødt til at møde udfordringer og udnytte muligheder, når de beskæftiger sig med AI. Der er konsensus om, at uddannelsespolitikken bør sigte mod at fremme kritisk tænkning i klasseværelset, og at ansvaret for virkningen af kunstig intelligens ikke kun ligger hos udviklerne, men også hos uddannelsesinstitutionerne selv. Diskussionen om integration af værdier i AI-systemer fremhæver, hvor vigtigt det er at forankre sådanne emner i læseplanerne.
Sammenfattende opfordrer rapporten til en omfattende reform af læseplanerne, der betragter mediekendskab, digitalisering og mangfoldighed som centrale elementer i anerkendt uddannelse for bedst muligt at forberede eleverne på deres fremtidige udfordringer. Det er stadig uvist, hvordan politikerne og de ansvarlige institutioner vil reagere på disse vigtige anbefalinger.