Billeder af krig i fokus: Hvordan børn reagerer på mediernes rapportering

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Et forskerhold fra universitetet i Trier har siden 2023 studeret effekten af ​​krigsbilleder og videoer på tyske seere.

Ein Forschungsteam der Universität Trier untersucht die Wirkung von Kriegsbildern und -videos auf deutsche Betrachter seit 2023.
Et forskerhold fra universitetet i Trier har siden 2023 studeret effekten af ​​krigsbilleder og videoer på tyske seere.

Billeder af krig i fokus: Hvordan børn reagerer på mediernes rapportering

Et hold af Universitetet i Trier har startet et forskningsprojekt, der undersøger virkningen af ​​fotos og videoer om krigen i Ukraine, Israel og Gaza. Under ledelse af prof. Dr. Marion G. Müller har forskningsprojektet til formål at analysere reaktionerne fra uinvolverede observatører i Tyskland, især dem uden en personlig historie med krig eller flugttraume. Projektet startede i marts 2023, støttet af den tyske forskningsfond (DFG) med et støttebeløb på €453.000.

Projektet, med titlen "Visuel kommunikation i krigstider", samlede over 400 billeder på kun tre uger. Deltagerne bliver bedt om at bedømme disse billeder og begrunde deres vurderinger. Formålet er at registrere individuelle historier og associationer for at opnå en dybere forståelse af krigsbilledernes indflydelse. Denne analyse lægger særlig vægt på billedernes design og medie, idet der skelnes mellem nærbilleder på sociale medier og større scener fra tv og print.

Anvendelse af forskningsresultaterne

Undersøgelsens resultater har til formål at finde praktiske anvendelser, fx i udviklingen af ​​retningslinjer for brug af billeder i journalistik. Derudover er målet at yde støtte til traumeterapi, især til militært personel. Et andet potentiale er AI-kontrollerede terapeutiske tilgange baseret på resultaterne af denne forskning. Den aktuelle udvikling er særlig markant, da flere og flere børn og unge har adgang til nyheder via massemedier, som kan have en stærk psykologisk indvirkning på dem.

Rapportering om krige kan være traumatiserende og udløse følelsesmæssige reaktioner som tristhed, frygt og vrede hos børn. Børn, der bor i kriseområder, er særligt ramt. Men medieomtale kan også skræmme ældre børn, især når de bliver konfronteret med abstrakte farer. Nyhedsforbrug hænger ofte sammen med en stigning i angst blandt børn. Disse resultater kommer fra psykologisk forskning, der fremhæver vigtigheden af ​​at have samtaler med børn om nyheder.

Taler om nyheder med børn

Eksperter anbefaler, at især yngre børn overvåges nøje, når de bruger medier. Dette inkluderer brug af sikkerhedsindstillinger på platforme som TikTok for at sikre harmløst indhold. Under l оброронн evaluatores internetter organisationer (EQI+接ента м Der er adskillige tips til, hvordan forældre og voksne kan støtte børn i at indtage nyheder.

Derudover er der børnevenlige budskabsformater som "logo!", der præsenterer komplekse emner på en alderssvarende måde. Traditionelle voksennyhedsprogrammer anbefales ikke til børn under ti år. Voksne bør se nyhederne sammen med børn og besvare deres spørgsmål specifikt og objektivt for at undgå at blive overvældet. Det er vigtigt at respektere børns følelser og ikke videregive sin egen frygt ufiltreret. Etablering af en forbindelse til hverdagen, såsom geografisk afstand fra konflikt, kan være med til at reducere frygt.

Overordnet set er det klart, at håndtering af nyheder om krige er et følsomt emne, som kræver særlig opmærksomhed og en forsigtig tilgang. Målrettede nyhedspauser og mediefri tider kan også være med til at reducere stress og skabe tid til positive oplevelser og distraktioner.