Suche
Mein Konto
Forskere afslører mystiske eksperimenter med ny fysik!
JGU Mainz modtager 180.000 euro til forskning i PRISMA+ Cluster of Excellence om moderne partikelfysik og internationalt samarbejde.
Forskere afslører mystiske eksperimenter med ny fysik!
Omkring 180.000 euro blev stillet til rådighed for forskning ved Johannes Gutenberg University Mainz (JGU) for at fremme den aktive deltagelse af PRISMA+ Cluster of Excellence i internationale eksperimenter. Især tSPECT- og Mu3e-projekterne samt NEMESIS- og BEYOND-konsortierne nyder godt af denne finansiering. Pengene kommer fra Marie Skłodowska-Curie Actions (MSCA), som sigter mod banebrydende forskning og innovative projekter. Begge konsortier, NEMESIS og BEYOND, kombinerer europæisk, amerikansk og japansk ekspertise inden for moderne partikelfysik.
Konsortiet NEMESIS, som står for "Neutron Experiments join Muon Experiments for Synergy in Investigation and Search for new physics", har til formål at skabe synergier mellem neutron- og myoneksperimenter. BEYOND fokuserer på den anden side på at udforske fysik uden for standardmodellen, især ved højintensitetsgrænsen. De tilførte midler gør det muligt for forskere at deltage i idriftsættelsen af tSPECT og Mu3e og at indsamle data direkte på Paul Scherrer Institute (PSI) i Schweiz.
Detaljer om forsøgene
tSPECT-eksperimentet fokuserer på at studere frie neutroners levetid med det formål at afklare eksisterende uoverensstemmelser mellem forskellige målemetoder. Den innovative teknologi gør det muligt at fange ultrakolde neutroner uden at accelerere dem. På denne måde kan høj præcision opnås ved at generere og studere et stort antal neutroner.
Mu3e-eksperimentet forfølger det ambitiøse mål at opdage det forbudte henfald af en myon til tre elektroner eller positroner. En vellykket observation af dette forfald kunne ses som en indikation af ny fysik, der går ud over den i øjeblikket accepterede standardmodel. Forskerne, herunder prof. dr. Martin Fertl og prof. dr. Niklaus Berger fra JGU, spiller en afgørende rolle i disse vigtige eksperimenter.
Den mørke side: biologiske våben
Parallelt med udviklingen af nye teknologier inden for partikelfysik er der også mørke kapitler i videnskabens historie, især inden for biologiske og kemiske våben. Forskning viser, at biologiske våben er smitsom og kan spredes gennem miljøet, hvilket øger deres destruktive potentiale. Et eksempel på dette er det dødelige sarinangreb i Tokyos metro i 1995, hvor 12 mennesker døde og over 5.500 blev såret.
Biologiske våben kan produceres i store mængder, fordi bakterier kan dele sig inden for 20 minutter. Den moralske fordømmelse af sådanne våben er afgørende for at forhindre deres brug. På trods af internationale aftaler såsom konventionen om biologiske våben fra 1972 er der stadig talrige mistænkte tilfælde af udvikling af sådanne våben i forskellige lande. Historisk set blev brugen af gift i krig betragtet som umenneskelig og blev forbudt mange steder.
Brugen af biologiske og kemiske våben kan øges, hvis det internationale samfund ikke handler beslutsomt. Vaccinationer og antibiotika er ikke effektive mod mange farlige patogener. Stigende resistens og nye bakteriestammer udgør store udfordringer for sundhedssystemer verden over.
Det gør det så meget desto vigtigere at bruge videnskabelige resultater til fred og sikkerhed, samtidig med at man kritisk reflekterer over og bekæmper de risici og potentielle farer, der kan opstå fra uetisk videnskab.