Nyt observatorium: Løgne på internettet bringer vores demokrati i fare!
Saarlands Universitet opretter et observatorium for at forske i de langsigtede konsekvenser af desinformation for demokratiet.

Nyt observatorium: Løgne på internettet bringer vores demokrati i fare!
Den 19. marts 2025 blev det nye observatorium for onlinepolitik lanceret på Saarlands Universitet. Dette initiativ har til formål at undersøge de langsigtede konsekvenser af løgne og falske udtalelser spredt af politikere på internettet. Rosa M. Navarrete leder observatoriet, støttet af Alex Hartland og Giuseppe Carteny. Denne nye forskningsfacilitet er en del af Interdisciplinary Institute for Social Informatics (I2SC).
Historisk har fokus i tidligere forskning været på kortsigtede analyser af politiske handlinger i det digitale rum. De langsigtede konsekvenser af politisk handling på internettet er dog næppe blevet undersøgt indtil videre. Observationerne af det nye forskningsanlæg viser allerede, at tilfredsheden med demokratiet i samfundet er ved at falde en smule. Det, der er bekymrende, er, at desinformation ser ud til at normalisere socialt uacceptabelt sprog og adfærd. Disse resultater falder sammen med resultaterne af en undersøgelse foretaget af Bertelsmann Fonden.
Desinformation som et socialt problem
Ifølge undersøgelsen med titlen "Insecure Public", anser 84 procent af befolkningen i Tyskland bevidst spredning af falsk information for at være et stort eller meget stort problem for samfundet. Derudover er 81 procent af de adspurgte af den opfattelse, at desinformation udgør en trussel mod demokrati og social sammenhængskraft. Daniela Schwarzer, administrerende direktør for Bertelsmann Fonden, understreger, at desinformation specifikt forsøger at påvirke valg og underminere tilliden til politiske institutioner og medier.
Over 90 procent af de adspurgte mener, at de, der sender desinformation, har til formål at påvirke borgernes politiske meninger. Det, der er særligt alarmerende, er, at 86 procent af de adspurgte er overbevist om, at desinformation har til formål at påvirke valgresultatet. Derudover er desinformation ofte forbundet med kontroversielle spørgsmål som immigration, sundhed, krig og klimakrisen.
Globalt perspektiv på desinformation
Et andet vigtigt aspekt af spørgsmålet er den globale rapport fra International Observatory on Information and Democracy, offentliggjort den 15. januar 2025. Denne rapport undersøger samspillet mellem informationsøkosystemer og demokrati og er baseret på en analyse af over 1.600 kilder. 60 eksperter, herunder prof. Matthias Kettemann fra universitetet i Innsbruck, bidrog til denne omfattende undersøgelse.
På trods af udbredte bekymringer om desinformation fandt rapporten ingen empiriske beviser for, at desinformation direkte skader demokratiet. Analysen viser snarere, at diskursen om desinformation ofte skaber mistillid til medierne. Derudover er der kritik af virksomheder, der indsamler data, fordi dette primært tjener økonomisk succes, og der mangler globale reguleringstiltag og forskningsperspektiver, især i det globale syd.
Resultaterne fra observatoriet og undersøgelserne gør det klart, at desinformation repræsenterer en lang række udfordringer for demokratiet. Politiske partier ser ud til at bruge bedrag som et strategisk værktøj, og risikoen for at vildlede vælgerne ser ud til at være mindre end de potentielle fordele. I2SC bør derfor udvikle strategier til at styrke demokratiet og forbedre den måde, vi håndterer desinformation på.
Sammenfattende er det klart, at i en tid, hvor digital kommunikation er allestedsnærværende, er forskning i de langsigtede konsekvenser af desinformation af yderste vigtighed. De nye resultater fra Saarland University kan hjælpe med at finde måder at bekæmpe farerne ved misinformation og dens indflydelse på samfundet.
For mere information om den seneste udvikling inden for desinformationsforskning, besøg uni-saarland.de, den bertelsmann-stiftung.de og den uibk.ac.at.