Kvinders modstand: Glemte heltinder af nationalsocialismen!

Kvinders modstand: Glemte heltinder af nationalsocialismen!

Den 9. juli 2025 finder en vigtig begivenhed om emnet modstand og deportation af kvinder under nationalsocialismen sted i Saarbrücken. Arrangementet, arrangeret af France Centre ved Saarland University, Institut d'Etudes Françaises, Goethe-Institut Nancy og Université de Lorraine, finder sted klokken 18.30. på Villa Europa, Kohlweg 7, 66123 Saarbrücken. Dette er den næste udgave af Tête-à-tête-arrangementerne, som fremmer dialogen mellem talere fra Tyskland og Frankrig. Professor Anne-Sophie Donnarieix fra Saarland University vil moderere arrangementet.

Panelet omfatter Caroline François, historiker og leder af programmet ved "Office national des combattants et des victims de guerre", og Mechtild Gilzmer, professor i romantik i Saarbrücken. Arrangementet afholdes på både fransk og tysk. Interesserede har mulighed for at tilmelde sig indtil den 7. juli ved hjælp af en onlineformular på France Centres hjemmeside. For mere information om denne begivenhed og andre tilbud fra France Centre, besøg hjemmesiden her blive besøgt.

Kvinder i modstand

Kvindernes rolle i modstanden mod nationalsocialismen var kompleks og ofte underrepræsenteret. Mange af disse kvinder kom fra socialistiske hjem eller var aktive i kommunistiske ungdomsgrupper. Trods deres betydelige bidrag forblev de i lang tid i skyggen i Forbundsrepublikken Tysklands erindringspolitik. Deres engagement var i modstrid med billedet af kvinder på den tid, udbredt af Adolf Hitler, ifølge hvilket kvinder frem for alt skulle være smukke og føde børn. Dette verdensbillede forsvandt ikke med nationalsocialismens afslutning og havde en varig indflydelse på modstandsfolkenes opfattelse.

Et eksemplarisk eksempel er Hedwig Porschütz, der reddede forfulgte jøder gennem sorte markedsfødevarer. På trods af hendes handlinger blev hendes ansøgning om anerkendelse som politisk forfulgt afvist, og hun måtte afsone en fængselsdom for såkaldte "krigsøkonomiske forbrydelser". Andre bemærkelsesværdige kvinder som Maria Terwiel, Mildred Harnack og Libertas Schulze-Boysen vidner om den vigtige, men ofte uanerkendte rolle, som kvinder spillede i modstanden.

Arven efter modstand

I Berlin var ”Det Røde Kapel” for eksempel en løs gruppe modstandere, som også omfattede mange kvinder. Denne gruppe dokumenterede nazistiske forbrydelser og hjalp dem, der blev forfulgt, ved at udlevere rationeringskort. Men efter deres opdagelse blev deres indsats genfortolket af nazisterne, som udskældte dem som spioner for Sovjetunionen. Af de omkring 150 medlemmer af "Red Band" blev over 50, inklusive 19 kvinder, myrdet.

I DDR oplevede modstandsfolk en anden form for påskønnelse, mens de i Forbundsrepublikken ofte blev stigmatiseret som "forrædere". Manfred Roeder beskrev dem som "almindelige forrædere og spioner". I de senere år er der dog observeret en ændring i tankegangen. Mange af disse kvinder bliver nu anerkendt offentligt, uanset om de navngiver skoler, gader eller pladser. Deres historier bliver i stigende grad dokumenteret på CV'er online og på snublesten, hvilket giver en passende påmindelse om deres mod.

Den kommende begivenhed om modstand og deportation af kvinder under nationalsocialismen repræsenterer et vigtigt skridt i at øge bevidstheden om disse afgørende bidrag og holde mindet om de ofte glemte heltinder fra nazitiden i live. Diskursen omkring kvinders rolle i modstand er fortsat relevant og nødvendig for at forstå det fulde omfang af modstand mod et totalitært regime.