Dresden-forskere revolutionerer elektronik med bæredygtige printkort!
Dr. Hans Kleemann fra TU Dresden modtager Joachim Herz-prisen 2025 for innovative, bæredygtige printplader lavet af biobaserede materialer.

Dresden-forskere revolutionerer elektronik med bæredygtige printkort!
Det tekniske universitet i Dresden (TUD) har fejret en betydelig succes: Dr. Hans Kleemann blev tildelt Joachim Herz-prisen 2025. Denne prestigefyldte hæder tildeles for hans innovative forskningstilgang inden for biobaserede og genanvendelige printplader. Præmiesummen beløber sig til imponerende 500.000 euro, hvilket gør prisen til en af de mest værdifulde videnskabspriser i verden. Prisoverrækkelsen finder sted i Hamborg den 30. september 2025, og Kleemann planlægger at bruge pengene til at fremme sin forskning i retning af at udvikle en prototype. Han leder gruppen "Organic Devices and Systems" på Institute of Applied Physics på TUD og inddrager derved sin omfattende viden om bæredygtigt design af elektroniske systemer.
Forskningsprojektet "UnbeLEAFable" har til formål at udvikle nye materialer til printplader, der kan erstatte konventionelle, miljøskadelige alternativer. Omkring 62 millioner tons elektronisk affald genereres hvert år på verdensplan, hvoraf en betydelig del skyldes ukorrekt genbrugte printplader. Konventionelle printplader er lavet af ikke-fornybare råmaterialer og er vanskelige at genbruge på grund af deres komplekse materialesammensætning. Dette problem behandles af Kleemanns arbejde, som har til formål at reducere miljøbelastningen af elektronisk affald markant.
Bæredygtige tilgange og materialer
Et centralt aspekt af Kleemanns arbejde er udviklingen af et bæredygtigt printkort lavet af plantebaseret substrat. Denne innovative løsning kunne ikke kun reducere elektronisk affald, men også have en positiv indvirkning på klimaet. Forskere ved TUD har fundet ud af, at printpladernes substrat ofte udgør op til 60 % af massen og derfor udløser en stor del af genbrugsproblemet. Almindelige materialer består af ikke-biologisk nedbrydelig plast eller glasfibre forstærket med epoxyharpiks.
Et nyt substrat lavet af magnoliablade tilbyder et lovende alternativ. Ideen om at bruge bladskeletter opstod, da forsker Rakesh Nair så på et magnoliatræ. Ved fremstillingen af substratet anvendes lignocellulose, som behandles i kombination med biologisk nedbrydelige polymerer såsom ethylcellulose. Derudover bruges en chitosanbelægning til at forbedre vedhæftningen af ledende blæk. Resultatet er et fleksibelt, gennemsigtigt og komposterbart substrat, der er varmebestandigt og i overensstemmelse med konventionelle fremstillingsmetoder.
Global relevans og udsigter
Udfordringerne i elektronikindustrien er enorme. I 2022 blev der produceret over 62 millioner tons e-affald på verdensplan, men mindre end en femtedel af det blev genanvendt. En af hovedårsagerne er den lineære produktionsmodel, som udelukker genanvendelige materialer og bidrager til lossepladser. Elektronikindustriens miljømæssige fodaftryk bliver stadig mere kritisk, og det er klart, at grundlæggende reformer er nødvendige. Virksomheder som Apple, Cisco og Dell omfavner allerede cirkulære tilgange og genbrugsprogrammer, men små og mellemstore virksomheder står over for betydelige udfordringer med at implementere bæredygtig praksis.
Dr. Hans Kleemanns forskning kunne derfor yde et afgørende bidrag til transformationen af denne industri. Da regeringer og forbrugere i stigende grad forventer miljøvenlige produkter, er udviklingen af nye, bæredygtige materialer af stor betydning. Investeringer i miljøvenlige materialer og cirkulær produktion er afgørende for at mindske elektronikkens miljømæssige fodaftryk. Den udvikling, som Kleemann sætter i gang, kan ikke kun revolutionere elektronikindustrien, men også muliggøre en fundamental ændring i måden, produkter designes og fremstilles på.
Sammenfattende kan betydningen af bæredygtighed i elektronikindustrien ikke længere ignoreres. Initiativer fra forskere som Hans Kleemann er med til at bane vejen for en mere miljøvenlig fremtid.
Det rapporterer Dresdens tekniske universitet, Det skriver Plantresearch.de, Det skriver Electronics News.