Leibniz' regnemaskine: Et mekanisk mirakel fra oplysningstiden!

Leibniz' regnemaskine: Et mekanisk mirakel fra oplysningstiden!

Gottfried Wilhelm Leibniz (1646-1716) regnes for en af ​​de mest farverige skikkelser i den europæiske oplysningstid. Hans bidrag til filosofi, matematik og hans indflydelse på historie og jura er vidtrækkende. Hvad der dog er særligt bemærkelsesværdigt, er hans opfindelse af en af ​​de første fungerende computermaskiner, som anses for at være en forløber for moderne computere. Maskinposition er et fascinerende kapitel i matematikkens og teknologiens historie.

I 1990'erne rekonstruerede prof. Nikolaus Joachim Lehmann TU Dresden Leibniz' regnemaskine, også kendt som den trinvise lommeregner. Denne maskine, som er til permanent udlån i Dresdens tekniske samlinger, er en bemærkelsesværdig teknisk succes. Dit koncept går tilbage til de første ideer, som Leibniz allerede havde udviklet i Paris i 1672.

Udviklingen af ​​Stepped Reckoner

Udviklingen af ​​Stepped Reckoner begyndte i 1673 med en træmodel, som Leibniz præsenterede for Royal Society i London. Da det stod færdigt i 1694, var han i stand til at præsentere en af ​​de første maskiner, der udførte alle fire grundlæggende aritmetiske operationer. Udtrykket "Stepped Reckoner" kommer fra det tyske ord "Staffelwalze", som betyder "trinnet tromme".

Maskinen var baseret på en gearmekanisme opfundet af Leibniz, Leibniz-hjulet. The Stepped Reckoner kunne addere, subtrahere, gange og dividere, hvor resultaterne blev aflæst i en 16-cifret akkumulator. Dette var revolutionerende, da maskinen kunne arbejde med antal af forskellige størrelser, så længe maskinens struktur var tilpasset derefter.

Arven efter Leibniz

The Stepped Reckoner er nu en værdifuld del af det 17. århundredes kulturarv. Kun to prototyper blev bygget; en af ​​dem er bevaret i Niedersachsen Statsbibliotek i Hannover. Den overlevende maskine måler cirka 67 cm i længden og er lavet af poleret messing og stål, monteret i en egekasse.

I 2023 oplevede regnemaskinen en moderne genoplivning, da den blev set i filmdramaet "Leibniz - Chronicle of a Lost Image" af instruktøren Edgar Reitz. Maskinen rejste til München for at filme, ledsaget af Dr. Jörg Zaun, en videnskabshistoriker TU Dresden. Skildringen i filmen gav indtryk af, at Leibniz klagede over udfordringerne, og hvordan hans opfindelse virkede.

Udviklingen og udfordringerne med regnemaskinen var ikke uden vanskeligheder. Den originale prototype kæmpede med mekaniske problemer og en designfejl i transmissionsmekanismen, hvilket påvirkede dens pålidelighed. Ikke desto mindre er maskinen stadig et betydningsfuldt eksempel på tillært innovation i europæisk tankegang.

Leibniz' vision om at gøre enkle beregninger nemmere ved hjælp af mekaniske metoder er tydelig i alle aspekter af Stepped Reckoner, og efterlader en varig arv, der vil fortsætte med at give genlyd i nutidens digitale verden. For Leibniz var det vigtigt, at forskere ikke var optaget af trivielle beregninger, men kunne koncentrere sig om videnskabens højere spørgsmål.

Denne bemærkelsesværdige kombination af sind og teknologi sikrede Leibniz en plads i videnskabens historie. Regnemaskinen opfattes derfor ikke kun som en teknisk artefakt, men også som et symbol på menneskets ønske om viden og effektivitet. De Gottfried Wilhelm Leibniz bibliotek i Hannover i dag bevarer denne værdifulde maskine og dens historie. Det betragtes som en kulturskat og inspiration for fremtidige generationer af forskere.