Mansfeld kobberskifer: 825 års minehistorie i fokus!

Mansfeld kobberskifer: 825 års minehistorie i fokus!

De nuværende bestræbelser på at bevare og præsentere de geologiske og historiske aspekter af Mansfeld-distriktet er imponerende sammenfattet i en særudstilling, der giver et dybere indblik i regionens geologi og minehistorie. Denne udstilling præsenterer ikke kun talrige kobberskiferprøver, men også imponerende malmlinealer lavet af bornit, chalcopyrit og chalcocit. Prøverne kommer fra forskellige skakter i Mansfelder og Sangerhäuser Mulde og giver et fascinerende kig på de geologiske skatte, som denne region engang havde.

Særligt bemærkelsesværdige er de sjældne stykker i samlingen, såsom kalkpyritkrystaller på op til 16 mm i calcitdruser, imponerende bjergkrystaller på op til 2 cm i dolomit samt ekstraordinære sølvplader med en kantlængde på op til 20 cm samt krølleformet sølv. Årsagen til dette imponerende show er jubilæumsåret "825 år med Mansfeld kobberskiferudvinding", hvor de geovidenskabelige samlinger præsenterer udvalgte stykker fra Mansfeld-samlingen.

Geologi og minedriftens indflydelse

Udvinding af kobberskifer i regionen har ikke kun haft stor betydning for befolkningens levevilkår, men har også haft en varig indflydelse på landskabet. Artiklen gav information hver måned Karst vandresti om de geologiske forhold: Kobberskiferen kommer til overfladen i den sydlige kant af Harzen og dykker ned i dybet med et lille dyk. De overliggende klipper består af carbonat-, sulfat- og kloridbjergarter af Zechstein, hvis tykkelse er over 1000 m.

Sprækkefejlene i stenpakken havde afgørende indflydelse på minedriften, bl.a. B. på grund af den vanskelige adgang til tømrerskafterne, Freiesleben-skaktene og Martins-skafterne. Selve kobberskiferen er en finkornet, bituminøs mergel, der er omkring 35-40 cm tyk, og som indeholder talrige malmmineraler, herunder chalcopyrit, chalcopyrite og zink blende. Derudover kan værdifulde metaller som sølv, vanadium og guld også påvises i kobberskiferen.

Historien om udvinding af kobberskifer

Begyndelsen til udvinding af kobberskifer i Mansfelder Land kan spores tilbage til år 1199/1200, hvor minearbejderne Nappian og Neucke opdagede kobbermalmen. I løbet af de følgende århundreder oplevede industrien forskellige udviklinger. Fra år 1500 og fremefter blev det en udfordring at nå grundvandsniveauet, hvilket nødvendiggjorde opførelsen af ​​dræningstunneler som Roß- og Gonnaer-tunnelerne, som repræsenterede vigtige milepæle i minedriftens historie.

Den fortsatte udvikling af minedrift førte til liberaliseringen af ​​minedriften i 1671, hvilket bidrog til oprettelsen af ​​talrige fagforeninger. Yderligere mekanisering, for eksempel ved brug af dampmaskiner fra 1785, revolutionerede minedrift og væsentligt forbedrede vandløftning og malmudvinding. I en periode på 650 år (1200-1849) blev der udvundet omkring 10 millioner tons malm og 290.300 tons kobber, hvilket illustrerer den enorme betydning af Mansfelds kobberskiferudvinding.

En arv for fremtiden

Udvinding af kobberskifer har gennem årene haft en varig indflydelse på kulturen, landskabet og livet for befolkningen i Mansfeld-regionen. Den sidste minedrift af kobberskifer stoppede den 10. august 1990, hvilket markerede afslutningen på en æra, der symboliserer en af ​​de ældste og vigtigste mineindustrier i verden. Udstillingen giver nu en platform til at fejre denne regions arv og øge bevidstheden om de unikke geologiske træk og rige historie inden for kobberskiferminedrift.