Ny forskerskole i Dresden: Revolutionær forskning i cellebiologi!

Ny forskerskole i Dresden: Revolutionær forskning i cellebiologi!

En ny ph.d.-skole ved det tekniske universitet i Dresden (TUD) vil begynde arbejdet i 2026. Med titlen GRK 3120 "Biomolecular Condensates: From Physics to Biological Functions" er højskolen finansieret af den tyske forskningsfond (DFG) med et budget på omkring 7 millioner euro i fem år. Højskolens fokus er på biomolekylære kondensater, der fungerer som membranløse strukturer i celler og organiserer biologiske processer.

De centrale forskningsmål omfatter undersøgelse af faseovergange og kollektive interaktioner mellem biopolymerer. Disse har til formål at give indsigt i grundlæggende livsprocesser og deres medicinske relevans, især for neurodegenerative sygdomme. Der lægges særlig vægt på samarbejde mellem forskellige videnskabelige discipliner for at forstå de komplekse mekanismer af protein- og makromolekylesamarbejde.

Historisk betydning og tværfaglige tilgange

Dresden har en historisk betydning inden for forskning i biomolekylære kondensater. Disse strukturer blev oprindeligt opdaget af Anthony Hyman og Clifford Brangwynne. Den nye forskerskole vil arbejde i tæt samarbejde med Leibniz Institute for Polymer Research (IPF), Max Planck Institute for Molecular Cell Biology and Genetics (MPI-CBG) og Helmholtz Center Dresden-Rossendorf (HZDR). Ved at støtte ph.d.-studerende styrkes tværfaglig forskning mellem biologi, fysik og polymerforskning.

Prof. Jens-Uwe Sommer, højskolens foredragsholder og professor i polymerteori ved TUD, understreger vigtigheden af ​​dette projekt for det videnskabelige samfund. Udviklingen af ​​et robust netværk inden for cellebiologi, biokemi og fysik bør fremme forskningen i biologiske funktioner og deres lidelser, såsom neurodegenerative sygdomme.

Neurodegenerative sygdomme og biomolekylære kondensater

I de senere år har forskning i biomolekylære kondensater vist sig som særlig relevant for forståelsen af ​​neurodegenerative sygdomme. Eukaryote celler udnytter disse membranløse samlinger af proteiner og nukleinsyrer til at skabe organelspecifikke miljøer. Processen med væske-væskefaseseparation (LLPS) spiller en central rolle, især i neuroner, der er karakteriseret ved specifikke strukturelle træk.

Under udviklingen af ​​neurodegenerative sygdomme bliver disse biomolekylære strukturer ofte størknet. Disse fænomener kan fx observeres ved amyotrofisk lateral sklerose (ALS) og frontotemporal demens (FTD), hvor mutationer i RNA-bindende proteiner (RBP'er) påvirker faseovergange og kan føre til dannelse af patologiske aggregater. Faseadskillelse spiller også en afgørende rolle i Huntingtons sygdom og tauopatier, som er forbundet med neurofibrillære sammenfiltringer.

På universitetshospitalerne, for eksempel under ledelse af prof. Dr. Jonas Hosp i Freiburg, forskes der i udvikling og validering af biomarkører til tidlig diagnosticering af sygdomme som Alzheimers. Disse multimodale biomarkører omfatter billeddannelsesteknikker, CSF og serumanalyser, som tilsammen skulle muliggøre præcis subtypebestemmelse og terapikontrol for at optimere nye tilgange til behandling.

Forskning i de neuroimmunologiske mekanismer involveret i Alzheimers sygdom og andre hukommelsesforstyrrelser fremhæves som et andet vigtigt aspekt. Etableringen af ​​et "Freiburg Memory Register" til systematisk registrering af biomarkører er et lovende initiativ, der også bringer tværfagligt samarbejde med andre klinikker og institutter i spil.