Nobelprismodtager Ramakrishnan om hemmeligheden bag aldring og livsforlængelse

Nobelprismodtager Ramakrishnan om hemmeligheden bag aldring og livsforlængelse

Den 21. oktober 2025 holder nobelprisvinderen i kemi Venki Ramakrishnan et foredrag i Audimax på Det Tekniske Universitet (TU) Dresden. Under titlen "Why We Die: The New Science of Aging and the Quest for Immortality" vil han tage fat på årsagerne og mekanismerne bag aldring. Foredraget begynder klokken 19.00. og er åben for alle interesserede; forudgående tilmelding er ikke nødvendig. Denne begivenhed er en del af en række foredrag støttet af forskellige partnere, herunder Ardenne GmbH og Society of Friends and Supporters of TU Dresden e.V.

Ramakrishnan, der er 73 år gammel, har en imponerende akademisk karriere. Efter at have afsluttet sin bachelorgrad i fysik ved Baroda University i Indien, afsluttede han sin doktorgrad ved Ohio University. Han dykkede senere ned i biologi ved University of California i San Diego. Han modtog sin Nobelpris i 2009 for vigtige undersøgelser af ribosomets struktur og funktion. Han var også præsident for Royal Society, et af de ældste videnskabelige selskaber i verden, fra 2015 til 2020.

Perspektiver på forskning i lang levetid

Levetidsforskningen har udviklet sig hurtigt i de senere år og betragter aldring som en proces, der kan påvirkes biologisk. Målet er at forlænge leveårene og samtidig fremme sundheden i disse år. Det menes i stigende grad, at der kan gøres betydelige fremskridt gennem teknologier såsom cellulær omprogrammering, hvor celler kan gendannes til en yngre tilstand. Undersøgelser på Salk Instituttet viser lovende resultater for delvis omprogrammering af celler uden dannelse af tumorer.

Derudover arbejder internationale forskerhold intensivt på kontrollerbare anvendelser af disse teknikker til mennesker, især i forbindelse med neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og Parkinsons. En vigtig risiko ved omprogrammering er ukontrolleret celleproliferation, som kræver præcis dosering.

Terapi mod aldersrelaterede sygdomme

Et særligt interessant område er forskning i senolytika, stoffer, der har til formål at ødelægge ældende celler, der kan fremme betændelse og beskadige organer. Der er i øjeblikket over ti senolytika i kliniske forsøg. Et Mayo Clinic-studie viser, at patienter med idiopatisk lungefibrose kan have gavn af behandling med dasatinib og quercetin. Pilotforsøg i Canada viser forbedringer i ganghastighed og kognitive evner hos ældre forsøgspersoner efter senolytisk terapi.

Forskergrupper fokuserer også på mitokondriel optimering for at genoprette mitokondriel effektivitet, mens genomisk præcisionsmedicin udvikles til at kontrollere de epigenetiske faktorer ved aldring. Teknikker som CRISPR til epigenetisk redigering er under udvikling, selvom kliniske applikationer stadig er i de tidlige stadier.

Sociale og etiske spørgsmål

Fremskridt inden for aldringsforskning rejser også vigtige sociale og etiske spørgsmål. En ældre, sund befolknings indvirkning på pensionssystemerne og arbejdsmarkedet skal nøje overvejes. Der er også opfordringer til regulering af langtidsmedicin og den etiske vurdering af genetiske indgreb.

Der er i øjeblikket ingen godkendte lægemidler til at forlænge livet. Eksperter understreger vigtigheden af ​​en afbalanceret kost, fysisk aktivitet, søvnhygiejne og psykosocial stabilitet som effektive foranstaltninger til sund aldring. Udviklingen inden for aldringsforskning tilbyder dog et lovende perspektiv til at bremse eller vende biologisk aldring, selvom mange langsigtede virkninger stadig er ukendte.

For yderligere information om arrangementet og Venki Ramakrishnan kan interesserede besøge TU Dresdens hjemmeside: tu-dresden.de.

Zusätzliche Informationen über die Longevity-Forschung finden sich unter current-knowledge.de, mens de dybe fund i faglitteraturen f.eks. kan findes under deutschlandfunk.de er tilgængelige.