Renate Aris fortæller om ansvar og medmenneskelighed på TUD!

Renate Aris fortæller om ansvar og medmenneskelighed på TUD!

Den 20. maj 2025 taler Renate Aris, den sidste Holocaust-overlevende i Dresden, om sin bevægende livshistorie på det tekniske universitet i Dresden (TUD). Arrangementet starter klokken 18.00. og vil blive ledsaget af simultan engelsk oversættelse. Renate Aris, født under nazitiden, kombinerer sine minder fra denne mørke æra med en påtrængende appel om ansvar, moralsk mod og menneskelighed. TUD var vært for en diskussion med hende i november 2024, som også blev meget godt modtaget. Interesserede opfordres til at tilmelde sig. Det præcise sted vil derefter blive offentliggjort.

Denne begivenhed er en del af den jødiske campusuge 2025, som finder sted fra den 19. til den 25. maj på over 15 universitetssteder i Tyskland. Dens mål er at synliggøre jødisk liv og skabe rum for åben udveksling. Yderligere arrangementer på TUD omfatter en workshop den 21. maj om emnet "Antisemitisme og antifeminisme - historiske og ideologiske forviklinger" og et "Safe Space" for jødiske studerende den 22. maj, begge ledet af eksperter og foreninger som Keshet e.V. og den jødiske alliance for det centrale Tyskland.

Renate Aris: En hukommelsesstemme

Renate Aris, der flygtede fra udvisningen til Theresienstadt som barn, er en af ​​de sidste Holocaust-overlevende i Sachsen. Hun har givet en stærk offentlig forpligtelse til at komme overens med den nazistiske fortid. I et nyligt interview sagde hun, at det ikke er nok kun at tale om disse spørgsmål den 27. januar, International Holocaust-mindedag. Hendes mening blev forstærket af hendes involvering i demonstrationer mod højreekstremisme. Vidnesbyrdet om hendes oplevelse er særligt vigtigt for hende.

Under et interview i hendes lejlighed i Chemnitz vidnede programmet for den tyske forbundsdags Holocaust-mindestund liggende på sofabordet om hendes fortsatte engagement i mindekulturen. Aris forklarer, at deling om Holocaust ikke kun skal være forbeholdt overlevende, men at yngre generationer også skal tage ansvar. Denne holdning er særlig relevant i en kontekst, hvor Holocaust og den nazistiske fortid i stigende grad relativiseres, herunder af politiske bevægelser som AfD.

Erindringskulturens udfordringer

Diskussionen om at komme overens med fortiden og erindringskulturen i Tyskland er kompleks. Kunstnere som Moshtari Hilal og Sinthujan Varatharajah har for nylig foreslået at introducere udtrykket "mennesker med nazistisk baggrund" for at adressere ansvaret for efterkommerne af det nazistiske regime. Denne diskussion viser, hvordan autoriteten til at fortolke den nazistiske fortid genforhandles i et post-migrantsamfund. Historisk set fandt sådanne debatter ofte sted inden for kollektivet "oprindelsestysker".

Centrale spørgsmål har været rejst i erindringskulturkampe siden 1980'erne, for eksempel i debatterne omkring historikernes strid eller protesterne mod historiens bearbejdning i teatret. Der er også en tendens til i stigende grad at projicere antisemitisme og historieglem på migranter. Kritiske røster, som Naika Foroutans, opfordrer til en inkluderende erindringskultur, der bør appellere til alle i samfundet og understrege historiens universelle relevans.

Den kommende forelæsning af Renate Aris ved det tekniske universitet i Dresden vil ikke kun byde på et kig på hendes personlige oplevelse, men også en invitation til åben diskussion om ansvar og hukommelsens emner i vores samfund i dag.

For yderligere information og tilmelding til arrangementerne kan interesserede kontakte Anja Wiede direkte.

For yderligere information kan du læse rapporterne fra TU Dresden, Fri presse og bpb besøg.