Revolutionær kræftforskning: Hvordan partikelterapi kunne redde liv!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

Dresden University of Technology forsker i nye stråleterapimetoder til kræftbehandling hos unge voksne i KAYAC+-projektet.

Technische Universität Dresden forscht an neuen Strahlentherapie-Methoden zur Krebsbehandlung bei jungen Erwachsenen im Projekt KAYAC+.
Dresden University of Technology forsker i nye stråleterapimetoder til kræftbehandling hos unge voksne i KAYAC+-projektet.

Revolutionær kræftforskning: Hvordan partikelterapi kunne redde liv!

I Europa bliver omkring 150.000 unge og unge voksne mellem 15 og 39 år diagnosticeret med kræft hvert år. Dette alarmerende tal understreger det hastende med at forbedre chancerne for helbredelse for denne aldersgruppe. Mens chancerne for bedring for børn og voksne over 40 år er steget i de seneste årtier, har fremskridt været mindre udtalt for unge og unge voksne. Højt TU Dresden Statistikker viser, at mellem 10 og 25 procent af de unge behandlede patienter får tilbagefald eller udvikler sekundære tumorer forårsaget af behandlingen.

Et tværfagligt forskerhold ledet af prof. Esther Troost fra det tekniske universitet i Dresden har lanceret forskningsprojektet "KAYAC+". Dette projekt har til formål at forbedre strålebehandling og forebygge sekundære tumorer. For at realisere disse ambitiøse projekter vil holdet modtage finansiering på en million euro fra European Partnership for Radiation Protection Research (PIANOFORTE) og yderligere 100.000 euro fra det saksiske videnskabsministerium. I løbet af de næste fire år vil forskningen fokusere på følgende områder: analyse af de kliniske resultater af partikelterapi og deres indflydelse på forekomsten af ​​andre kræftformer.

Mest almindelige kræftformer og nuværende behandlingsmetoder

The most common cancers in this age group are breast, thyroid and testicular cancer, as well as tumors of the brain, spinal cord, bones, soft tissue and lymph glands. Behandlingsmetoder omfatter kirurgi, kemoterapi, immunterapi og stråling. Derudover har behandlingsresultater vist sig at være mindre gunstige hos unge og unge voksne end hos børn og ældre voksne. Årsagerne til disse dårligere resultater er stadig ukendte. Mulige faktorer omfatter overholdelse af behandling, genetiske tumorkarakteristika, hormonelle faktorer og forekomsten af ​​sekundære tumorsygdomme.

I de sidste 10-15 år er partikelterapi blevet stadig vigtigere i mange europæiske strålebehandlingscentre. Denne terapiform muliggør højdosisbestråling af tumorvævet, mens stråledosen i det omgivende sunde væv reduceres. Omkring 140 centre verden over tilbyder denne innovative terapi, hvoraf fire er placeret i Tyskland. Siden 2014 har patienter i Dresden nydt godt af protonterapi, en specifik form for partikelterapi.

Kræftregister og epidemiologiske data

Ud over forskningen omkring KAYAC+-projektet bliver tilgængeligheden af ​​præcise kræftdata stadig vigtigere. Center for Cancer Registry Data (ZfKD) ved Robert Koch Instituttet spiller en central rolle i dette. Den overvåger, opsummerer og evaluerer data fra epidemiologiske cancerregistre og udgiver rapporten "Cancer in Germany" hvert andet år. En detaljeret rapport om kræft i Tyskland udgives hvert femte år.

Det tyske kræftregister e.V. fremmer ensartet dokumentation og evaluering af kræftregisterdata. Der er adskillige datasæt på det tyske cancerregisters hjemmeside, der giver epidemiologisk information om forskellige kræftsygdomme. Særligt bemærkelsesværdigt er det tyske børnekræftregister, som registrerer og vurderer kræft hos børn og unge under 18 år på landsplan. Disse detaljerede data er afgørende for udvikling af nye behandlingsmetoder og forbedring af patientpleje.