Suche
Mein Konto
Transformationsproces i kulmarken: Lausitz som rollemodel for Australien!
TU Freiberg spiller en central rolle i transformationsprocessen i Lusatia og fremmer bæredygtig rehabilitering af minedrift og en innovativ cirkulær økonomi.
Transformationsproces i kulmarken: Lausitz som rollemodel for Australien!
En række transformationsprojekter er i gang i Lusatia, som kan ses som en model for andre regioner, især Australien. I denne region, som er stærkt påvirket af mine- og energiindustrien, står adskillige mineselskaber i Australien, især i Hunter Valley, over for lukning. For nylig rapporterede TU Freiberg at en delegation fra administration, erhvervsliv og videnskab fra Australien besøgte ingeniørerne og erfaringerne fra minelukningen i Tyskland for at tage ved lære af erfaringerne.
Gennem de seneste årtiers forandringsudfordringer har Lusatia udviklet sig til et eksempel på succesrige strategier. Erfaringerne fra 1990'ernes uforberedte lukninger bliver nu brugt til at fremme en attraktiv bosætning af følgeerhverv. Den nuværende transformationsproces har til formål både at forbedre den kommunale infrastruktur og lette tilstrømningen af mennesker.
Vigtige tiltag og innovative tilgange
De vigtige tiltag i den igangværende transformationsproces omfatter flytning af kontorer, forbedring af transportforbindelser og udbygning af kommunal infrastruktur. Vellykkede praktiske eksempler er kendetegnet ved den turistmæssige brug af minesøerne i det lusatiske sølandskab, som er knyttet til naturbevarelse og vandforvaltningsprojekter. Det er her den spiller TU Bergakademie Freiberg en afgørende rolle, især inden for områderne videnskab, innovation og geoteknisk sikkerhed.
Universitetet udbyder også en kandidatuddannelse i ”Sustainable Mining and Remediation Management”, som har uddannet internationale studerende siden 2012. Ydermere fandt den internationale konference ”Mine Closure” sted i 2018, som i detaljer omhandlede minerehabilitering.
Som en del af transformationsforanstaltningerne blev et nyt forskningscampus, "Green Circular Economy" (CircEcon) forskningscampus, dannet. Dette blev lanceret den 5. april 2024 af de tekniske universiteter i Chemnitz, Dresden, Freiberg og Zittau/Görlitz University of Applied Sciences. De Mål Projektet skal udvikle en drivhusgasneutral cirkulær økonomi, som skal implementeres inden udgangen af 2026.
Investeringer og forskningsprioriteter
Den samlede investering beløber sig til over 108 millioner euro, hvoraf omkring 48 millioner euro er øremærket til opførelsen af centret og omkring 60 millioner euro til udstyret. Dresdens tekniske universitet har overtaget koordineringen af byggearbejdet. CircEcon har til formål at skabe et teknologinetværk inden for cirkulær økonomi, som er unikt i Europa, og at hjælpe med at udvikle Lausitz-regionen til en internationalt synlig teknologiregion.
Et fokus er på udvikling af nye teknologier, der muliggør genanvendelse og genbrug af materialer, især fiberkompositmaterialer fra vindmøller. Her bruges moderne metoder som digitalisering og kunstig intelligens.
Denne udvikling er i overensstemmelse med den nuværende føderale regering, som en del af Territorial dagsorden 2030 med fokus på cirkulær økonomi. Formålet med pilotkampagnen er at undersøge og fremme regionale tilgange til cirkulær økonomi i landlige modelregioner.
En integrerende tilgang fremmer bæredygtig transformation af økonomien og samfundet med det formål at realisere ikke kun økonomiske, men også sociale og økologiske fordele. Disse initiativer kan spille en væsentlig rolle i håndteringen af den strukturelle forandring, der blev indledt med udfasningen af kulfyret elproduktion inden 2038.