Hvordan AI revolutionerer videnskaben: Prof. Färber i Dresden!
Prof. Michael Färber taler på TU Dresden den 16. oktober 2025 om AI, vidensgrafer og deres indflydelse på videnskaben.

Hvordan AI revolutionerer videnskaben: Prof. Färber i Dresden!
I den moderne videnskabs hurtige verden er kunstig intelligens (AI) i centrum for betydelige forandringsprocesser. Den 16. oktober 2025 holder prof. Michael Färber sin tiltrædelsesforelæsning på det tekniske universitet i Dresden. Dette vil foregå fra klokken 16.40. til 18:10. i Fritz Foerster-bygningen og er dedikeret til emnet "Vil AI erstatte videnskabsmænd? Fra papirer til indsigter med LLM'er og vidensgrafer".
Prof. Färber, som siden april 2024 har været professor i skalerbar softwarearkitektur for dataanalyse ved TU Dresden, vil vise, hvordan vidensgrafer og store sprogmodeller (LLM'er) revolutionerer brugen af videnskabelig litteratur. I løbet af sin tid som leder af forskningsgruppen ved Center for Kunstig Intelligens ScaDS.AI i Dresden og Leipzig, samt som viceprofessor for webvidenskab ved KIT, udviklede Färber grundlæggende indsigt i dette emne.
Rollen af vidensgrafer og LLM'er
I sit foredrag vil Färber behandle transformationen af information til reel viden. Han vil illustrere, hvordan vidensgrafer visuelt repræsenterer komplekse sammenhænge, og hvordan LLM'er er i stand til at drage meningsfulde konklusioner ud fra data. Kombineret muliggør disse teknologier analyse af millioner af forskningsartikler og giver evidensbaseret indsigt.
Derudover vil han diskutere den støtte, som virksomheder kan få, når de bygger vidensgrafer. En fleksibel pay-as-you-go-model giver mulighed for trin-for-trin udvikling og tilpasning til specifikke datakrav. Dette suppleres af målrettede instruktioner til effektiv integration af heterogene datakilder.
Innovative teknologier til bedre beslutninger
Et andet fokus i hans foredrag er brugen af genfinding-augmented generation, som fungerer som en grænseflade mellem KG'er og LLM'er. Dette involverer også oversættelse af naturlige sprogforespørgsler til strukturerede SPARQL-forespørgsler. Disse tilgange hjælper med at forbedre interoperabiliteten mellem vidensgrafer og LLM'er for at optimere dataforbruget.
Konkret vil Färber forklare, hvordan virksomheder kan opnå en konkurrencefordel ved at finjustere LLM'er til områdespecifikke opgaver. Dette inkluderer også integrationen af LLM'er i eksisterende software-økosystemer, for eksempel via samtalegrænseflader såsom chatbots og virtuelle assistenter. Derudover behandles behovet for at validere og analysere LLM-genereret indhold ved at sammenligne det med struktureret viden i vidensgrafer.
Udsigter til begivenheden
Prof. Michael Färbers foredrag tilbyder ikke kun en platform for diskussion om det potentiale, som AI åbner op i videnskaben, men rejser også spørgsmålet om videnskabsmænds fremtid i en stadig mere automatiseret verden. Yderligere information om arrangementet og foredragsholderen er tilgængelig på TU Dresdens hjemmeside: tud.de/exzellenz/uwil.
Synergien mellem AI og videnskab udgør et kritisk punkt i nutidens forskning, som vist af aktuelle tendenser og udviklinger inden for videngrafer og LLM'er, som beskrevet i Fraunhofer-artiklen. Gennem skræddersyede dataanalyseløsninger kan virksomheder forbedre deres datadrevne beslutningstagning markant, hvilket i sidste ende også fremmer videnskabelige fremskridt.
For et detaljeret kig på den seneste udvikling på dette område er det værd at tage et kig på den omfattende analyse arxiv.org.