Cigaretrøg fremmer farlig antibiotikaresistens!

Transparenz: Redaktionell erstellt und geprüft.
Veröffentlicht am

TUD Dresden forsker i cigaretrøgens indflydelse på antibiotikaresistens og giver vigtig indsigt i miljø- og sundhedsspørgsmål.

Die TUD Dresden erforscht den Einfluss von Zigarettenrauch auf Antibiotikaresistenzen und gibt wichtige Einblicke in Umwelt- und Gesundheitsfragen.
TUD Dresden forsker i cigaretrøgens indflydelse på antibiotikaresistens og giver vigtig indsigt i miljø- og sundhedsspørgsmål.

Cigaretrøg fremmer farlig antibiotikaresistens!

Antibiotikaresistens repræsenterer en af ​​de største udfordringer i moderne medicin. Denne trussel mod sundheden forværres af overdreven og ofte uhensigtsmæssig brug af antibiotika i human- og veterinærmedicin. Millioner af mennesker dør hvert år som følge af infektioner med resistente bakterier, og i 2019 blev 1,27 millioner dødsfald på verdensplan tilskrevet sådanne patogener OpenScience rapporteret. Ifølge prognoser kan dette tal stige til 10 millioner i 2050.

En ny undersøgelse fra det tekniske universitet i Dresden (TUD) viser, at miljøfaktorer, især påvirkningen af ​​cigaretaffald, også bidrager til spredningen af ​​resistente bakterier. Cigaretfiltre indeholder adskillige giftige stoffer, der i stigende grad koloniseres af resistente bakterier i vand. Disse resultater blev offentliggjort af en tværfaglig og international forskningsgruppe i tidsskriftet Environmental Health Perspectives. Forskningen er udført i samarbejde med universitetshospitalerne i Dresden og Heidelberg samt Tsinghua University i Kina, som f.eks. TU Dresden forklaret.

Cigaretaffalds indflydelse på resistente bakterier

Undersøgelsen fremhæver, at cigaretrøg og affald fremmer væksten af ​​resistente bakterier. Koloniserede cigaretskod kan transporteres ind i floder og andre vandområder, hvilket bidrager til spredningen af ​​farlige bakterier. Disse stoffer udløser en stressreaktion i bakterier og fordobler overførslen af ​​resistensgener via plasmider. Det, der er særligt alarmerende, er, at rygning også øger spredningen af ​​resistente bakterier i lungerne, hvilket kan reducere effektiviteten af ​​antibiotika ved lungeinfektioner, viser resultaterne af TUD-undersøgelsen.

Resistente bakterier udvikles ved at erhverve DNA-mutationer gennem celledeling og horisontal genoverførsel. Disse mekanismer gør det muligt for bakterier aktivt at videregive resistensgener, uanset artsgrænser. Uhensigtsmæssig brug af antibiotika, såsom ved virale infektioner, fremskynder denne proces, hvilket medfører et stigende pres på sundhedsvæsenet.

Global indsats til bekæmpelse af antibiotikaresistens

Problemets globale dimension forværres yderligere af den massive brug af antibiotika, dårlig hygiejne og globaliseringens udfordringer. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) efterlyser derfor omfattende tiltag for at bekæmpe antibiotikaresistens. Den "tyske antibiotikaresistensstrategi" (DART 2020) har eksisteret i Tyskland siden 2008, som omfatter udvidelse af overvågningssystemer og uddannelse af befolkningen og medicinsk personale Medicinsk Tidsskrift rapporteret.

Et vigtigt aspekt af DART 2020 er at øge bevidstheden blandt læger og fremme forskning i nye antibiotika. Udvikling af nye antibiotika er dog fortsat en dyr og tidskrævende udfordring, hvilket reducerer incitamentet for medicinalvirksomheder. Politikerne efterlyser derfor mere intensive tiltag og en ”One Health-tilgang” for at forbedre hygiejne- og sundhedsforholdene i dyrehold og dermed også bidrage til at bekæmpe resistens.

Kampen mod antibiotikaresistens kræver både individuelt ansvar og regeringsindsats. Alle kan bidrage til at bekæmpe resistens ved at bruge antibiotika ansvarligt og opretholde hygiejnestandarder. Udviklingen af ​​antibiogrammer til at teste effektiviteten af ​​antibiotika mod specifikke bakterier er endnu et vigtigt skridt i bekæmpelsen af ​​denne snigende pandemi.