Arktisk havis smelter: dramatiske alarmsignaler for fremtiden!

Arktisk havis smelter: dramatiske alarmsignaler for fremtiden!

En ny undersøgelse offentliggjort 14. april i tidsskriftet Naturkommunikation offentliggjort, kaster lys over de komplekse transportmekanismer af næringsstoffer og forurenende stoffer fra sibiriske floder til Arktis. Anført af University of Bristol har et internationalt forskerhold indsamlet indsigt fra den største arktiske ekspedition, MOSAiC-ekspeditionen. Forskningsfartøjet POLARSTERN drev i havisen i et helt år og leverede værdifulde data om den transpolære drift, en vigtig havstrøm i det arktiske hav, der transporterer både ferskvand og terrestriske materialer.

Forskningen viser, hvordan transpolar drift fungerer, og hvilke faktorer, herunder stigende temperaturer, påvirker spredningen af ​​forurenende stoffer. Ifølge undersøgelsen kommer stoffer fra sibiriske floder ind i det centrale Arktiske Ocean via transpolar drift og bevæger sig længere ind i Nordatlanten. Det gælder både naturlige stoffer som næringsstoffer og sporstoffer samt menneskeskabte forurenende stoffer, herunder mikroplast og tungmetaller. Forskningen dokumenterer væsentlige ændringer i sammensætningen af ​​sibirisk flodvand langs drivruten.

Havisens indflydelse på massetransport

Et centralt fund i undersøgelsen er havisens aktive rolle i omfordelingen af ​​stoffer. Havisen absorberer materialer fra flere floder og spiller derfor en nøglerolle i transporten af ​​næringsstoffer og forurenende stoffer. Forskerholdet udførte analyser af isotoper af ilt, neodym og sjældne jordarter i prøver af havvand, havis og sne, hvilket gjorde det muligt for dem at spore oprindelsen af ​​de stoffer, der transporteres i floderne.

Undersøgelsen sætter også spørgsmålstegn ved den almindelige antagelse om, at transpolar drift er et stabilt "transportbånd" for flodvand. I stedet viser de nye fund, at afdriften er rumlig og tidsmæssigt variabel. Disse observationer giver en unik helårsobservation, der udvider forståelsen af ​​havsystemet og har vigtige implikationer for at forudsige ændringer i arktisk massetransport.

Klimaændringer og deres konsekvenser

I forbindelse med de nuværende klimaændringer er det alarmerende, at vinteren 2025 var usædvanlig varm i Arktis. Temperaturerne nord for Grønland var omkring 10 grader over langtidsgennemsnittet, hvilket resulterede i en markant reduceret havisdannelse. Satellitdata viser, at isarealet faldt til 12,6 millioner kvadratkilometer den 13. april 2025. Dette er det mindste område siden målingerne begyndte for næsten 50 år siden og 5,4 procent mindre end gennemsnittet fra 1981 til 2010, ifølge NDR.

Klimaforsker Dirk Notz advarer om, at Arktis går ind i smeltesæsonen, som varer indtil september, med et tyndt, sårbart isdække. Forskning og observationer viser, at den globale opvarmning er hovedfaktoren bag denne issmeltning, som sker fire gange hurtigere i Arktis end det globale gennemsnit. Siden da er forbrugstallene forværret dramatisk: Siden førindustriel tid har den arktiske isoverflade mistet halvdelen af ​​sin volumen, fra knap otte millioner kvadratkilometer (1850-1900) til knap fire millioner i øjeblikket.

IPCC's modelberegninger tyder på, at Arktis muligvis endda kan være isfri i midten af ​​århundredet, hvis der ikke implementeres tilstrækkelig klimabeskyttelse. Notz mener, at vi må forvente den første stort set isfri sommer i Arktis i de næste fem til 25 år; selvom alle klimamål er opfyldt, forventes en global opvarmning på 2,7 grader i 2100.

Havisens fortsatte tilbagegang udgør ikke kun økologiske risici, men kan også give økonomiske muligheder såsom øget kommerciel skibsfart. Det udgør dog samtidig en alvorlig trussel mod de dyrearter, der lever der, især isbjørne, og kan få havniveauet til at stige med op til en meter frem til år 2100 på grund af den smeltende indlandsis på Grønland. Vi skal omgående reagere på denne udvikling for at bevare levevilkårene i Arktis.