Kemi-topmøde i Lindau: Nobelprisvindere og unge talenter forenet!

Kemi-topmøde i Lindau: Nobelprisvindere og unge talenter forenet!

Den 8. juli 2025 fandt et vigtigt kemi-topmøde sted i Lindau med deltagelse af mere end 30 nobelprisvindere og omkring 600 unge videnskabsmænd fra hele verden. Denne begivenhed, som løb fra den 4. juli til denne dato, tilbyder unge forskere en fremragende platform til at komme i kontakt med førende videnskabsmænd og danne værdifulde netværk. Dr. Aleksandar Zivkovic fra Institut for Uorganisk Kemi på CAU understreger, at det er et privilegium at udveksle ideer med anerkendte forskere.

Zivkovic har specialiseret sig i udvikling af computermodeller, der bruges til at simulere og forbedre materialer med specifikke kemiske og fysiske egenskaber. En anden deltager, Sourjya Mal fra Otto Diels Institut for Organisk Kemi på CAU, forsker i nye metoder til at modificere carbon-hydrogen-forbindelser. Særligt glædeligt for Mal var muligheden for at tale med en af ​​de kommende nobelprisvindere i kemi, John Jumper.

Intens konkurrencedygtig deltagelse

Muligheden for at deltage i dette vigtige møde er ekstremt konkurrencedygtig: Hvert universitet har kun lov til at nominere to personer. Prof. Dr. Manuel von Gemmeren understreger den store betydning af disse invitationer for CAU og dens ungdomssektor. Blandt de inviterede er Meike Rudolph, der arbejder med integration af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Hendes forskning har vist, at Covid-19-pandemien har medført positive forandringer for kvinder på arbejdsmarkedet, og hun forventer, at konferencen vil sætte yderligere skub i deres karriere.

I forbindelse med det kemiske forskningslandskab blev Nobelprisen i kemi i 2024 tildelt David Baker, Demis Hassabis og John M. Jumper. Prisen blev givet for deres afgørende bidrag til analysen af ​​proteiners struktur og funktion ved hjælp af kunstig intelligens. Disse opdagelser muliggør syntetisk skabelse af nye proteiner, som for eksempel blev brugt til at opdage corona-virussen. Proteiner, som betragtes som livets byggesten, påtager sig væsentlige funktioner i vores celler, fra energiforsyning til signaloverførsel.

Rollen af ​​kunstig intelligens

Baker udviklede computerprogrammet "Rosetta", som skabte det første kunstige protein i 2003. Baker og hans team skabte også en biosensor, der lyser, når den kommer i kontakt med Sars-CoV-2. Derudover løste Demis Hassabis puslespillet med proteinfoldning med sit AI-program "Alphafold". Alphafold satte rekord i CASP-proteinstrukturudfordringen i 2018. Den anden version af Alphafold, udgivet i 2020, overgik alle tidligere programmer. Der er dog kritik, fordi den seneste version, Alphafold 3, ikke længere er offentligt tilgængelig, hvilket kan hæmme forskningen på området.

Med hensyn til den videnskabelige udvikling er det vigtigt at nævne, at omkring 200 millioner proteiner er kendt til dato, hvis struktur og foldning forblev mystisk i lang tid. Forbindelsen mellem aminosyresekvensen og et proteins tredimensionelle struktur, som er afgørende for dets funktion, blev afgørende belyst af Baker, Hassabis og Jumpers arbejde. Denne forskning er nøglen til de eksisterende udfordringer inden for proteindesign, som er blevet revolutioneret i de seneste årtier ved brug af computere. 2024-nobelprisvinderne har gjort betydelige fremskridt med at afklare forholdet mellem aminosyresekvensen og den ønskede proteinstruktur, hvilket markerer et vendepunkt i kemisk forskning.

Kemikonferencen i Lindau vil ikke kun fungere som en platform for udveksling af ideer og udvikling inden for kemi, men også som en bro mellem fremtiden og den nuværende generation af forskere, der er muliggjort af nobelprisvindernes forskningsresultater.