Forskning om antisigøjner: Sintiernes og romaernes stemmer stiger!

Forskning om antisigøjner: Sintiernes og romaernes stemmer stiger!

Den 26. marts 2025 fandt det stiftende møde sted for en ny forskergruppe i Flensborg, der beskæftiger sig med emnet antisigøjner og dens ambivalenser mellem 1850 og 1950. Initiativtagerne til projektet er Flensborgs europæiske universitet og flere andre universiteter. Antisigøjner refererer til uretfærdigheder, der er blevet begået mod Sinti*zzes og Roma*nja gennem generationer og betragtes som en form for racisme mod disse samfund.

Det fireårige forskningsprojekt har til formål at belyse antisigøjnerismens historiske baggrund, sammenhænge og dynamik i Europa. Prof. Dr. Christiane Hipp, formand for det europæiske universitet i Flensborg, understreger vigtigheden af ​​ikke at acceptere diskrimination. Det handler om at se på fortiden for bedre at forstå de nuværende fænomener antisigøjner. Projektet undersøger blandt andet, hvordan repræsentationer og ideer forstærker uretfærdighed og fører til eksklusion og diskrimination.

Forskergruppens mål

Forskergruppen forfølger to hovedmål: På den ene side skal den eksklusion, fordomme og stereotyper, der opstod mellem 1850 og 1950, undersøges. På den anden side undersøges de handlemuligheder, som Sinti*zze og Roma*nja udviklede og brugte i denne tid. Den første fase fokuserer især på den "formodede viden", der blev opbygget om grupperne uden deres involvering. Mange vigtige aviser og magasiner udgivet af Sintizze og romaer, der eksisterede for mere end hundrede år siden, er ofte blevet ignoreret eller glemt.

Ni unge forskere fra forskellige universiteter er involveret i projektet, herunder Heidelberg, Gießen, Marburg, Regensburg og Flensborg. Prof. Dr. Iulia-Karin Patrut, talsmand for forskningsgruppen, understreger, at forståelsen af ​​modsætningerne og den historiske udvikling er essentiel for at forstå modstandskraften ved antisigøjner. Hele projektet handler om at øge bevidstheden om århundreder gammel diskrimination, der hænger som en skygge over sinti og romaers historie.

Historisk perspektiv og aktuel relevans

Diskriminering af sinti og romaer har en lang historie præget af forfølgelse og uretfærdighed. Under nazitiden blev anslået 500.000 sinti og romaer systematisk forfulgt, deporteret og myrdet; deres menneskerettigheder blev systematisk krænket. På trods af deres tilstedeværelse i Tyskland i århundreder eksisterer der stadig dybt rodfæstede fordomme og diskrimination mod disse grupper. Stereotyper er ofte ikke forbundet med disse etniske minoriteters virkelighed, og uvidenhed om deres historie bidrager til at fastholde disse fordomme.

Aktuelle initiativer som Madhouse-organisationen handler om uddannelse i skolerne for at mindske fordomme. Benjamin Adler fra Madhouse efterlyser en større inddragelse af emnet sinti og romaer i læseplanen for at sensibilisere og uddanne børn og unge. Omkring 12 millioner sinti og romaer bor i Europa, den største etniske minoritet i Europa, hvis forfædre kommer fra Indien og Pakistan.

Lovlig diskrimination af sinti, romaer og yenere er forbudt i Tyskland, og staten er forpligtet til at beskytte deres kultur og identitet. Støtten til dem, der er berørt af diskrimination, er dog ofte utilstrækkelig. Kunstnere som RealTschawo bruger musik til at øge bevidstheden om sinti-identitet og fremme integration.

Forskergruppen er et vigtigt skridt i retning af at synliggøre de udfordringer og diskrimination, som Sinti*zze og Roma*nja stadig oplever i dag, og føre til de akut nødvendige diskussioner. Yderligere information er tilgængelig på European University of Flensborg hjemmeside. Flensborg Universitet rapporterer, at forskning i antisigøjner spiller en afgørende rolle i forståelsen af ​​eksklusion og diskrimination. Også BR understreger, at sintiernes og romaernes historie er kompleks og tragisk, og at pædagogisk arbejde stadig er nødvendigt.