Fred og retfærdighed: Fra folkedrab til forsoning i Rwanda!

Fred og retfærdighed: Fra folkedrab til forsoning i Rwanda!

Et foredrag af Julia Viebach finder sted den 25. juni 2025 kl. 19.15. i foredragssalen i IMGWF/ZKFL i Lübeck. Temaet for begivenheden er: "Judging the Past: A Postcolonial Examination of Local Gacaca Courts in Rwanda." Arrangementet er en del af Studium Generale "Peace in Theory? Perspectives from Philosophy and Science" og belyser fredens vilkår og strukturer i nuet. Arrangementet er arrangeret af Prof. Dr. Christina Schües, Prof. Dr. Cornelius Borck, Prof. Dr. Christoph Rehmann-Sutter og Dr. Birgit Stammberger. Der er gratis adgang og tilmelding er ikke nødvendig.

I forbindelse med foredraget udfolder Rwandas komplekse historie sig, især Gacaca-domstolenes rolle, som blev skabt som svar på fortidens mørke kapitler. Disse domstole opstod efter folkedrabet i 1994, hvor næsten en million mennesker, for det meste tutsi, døde. Over 130.000 fanger blev holdt i overfyldte fængsler på det tidspunkt, hvilket understregede behovet for en alternativ retslig tilgang. Gacaca-retfærdighed, afledt af kinyarwanda-ordet for "plæne" eller "eng", var beregnet til at hjælpe med at genoprette social fred og fremme samfundets tillid.

Gacaca-domstolene: En forsoningsmekanisme

Gacaca-domstole blev etableret i hele Rwanda fra 2002 og bemandet af lægdommere, hvoraf mange var hutuer. Dens mål var at sikre retsforfølgelse af alle mistænkte for folkedrab og at hjælpe samfundet med at komme sig over fortidens forbrydelser. I Gacaca-retslokalerne i lokalsamfund havde gerningsmændene mulighed for at inkriminere sig selv. Straffen varierede og spændte fra samfundstjeneste til 30 års fængsel.

Af næsten to millioner tiltalte blev omkring 65 procent dømt. Kritikere, herunder menneskerettighedsorganisationer, udtrykte dog bekymring over overholdelse af internationale juridiske standarder. Forkerte domme og utilstrækkelig vidnebeskyttelse blev identificeret som alvorlige mangler ved Gacaca-domstolene. Gerd Hankel, ekspert på dette område, fremhæver de vanskeligheder, der er forårsaget af den lange varighed af proceduren og de komplekse sager, der hæmmede omfattende forsoning.

Kønnets og samfundets rolle

Det, der er særligt bemærkelsesværdigt, er, at 40 procent af Gacaca-dommerne var kvinder. Deres engagement i sagen viser potentialet for inklusiv retfærdighed, der er nødvendig for at styrke den samfundsmæssige sammenhæng. Phil Clark attesterer, at Gacaca-domstolene gav folk mulighed for at dele deres historier og dermed bidrog til politisk debat. Ikke desto mindre er spørgsmålet om Gacaca-retfærdighedens fremtidige indvirkning på det rwandiske samfund fortsat åbent.

Den videnskabelige diskussion af disse emner understøttes af forskningsprojekter som f.eks. det ved universitetet i Erfurt. Dette projekt har til formål at undersøge postkoloniale hierarkier i den nuværende konfliktdynamik og belyse implikationerne for bæredygtig konflikttransformation i fremtiden. Integrationen af ​​historiske og postkoloniale perspektiver i freds- og konfliktforskning er af central betydning. En tværfaglig tilgang, der omfatter sociologi, kultur- og litteraturvidenskab samt historie, skal være med til at finde nye måder at håndtere konflikter på.

Sammenfattende vil Julia Viebachs arrangement som en del af Studium Generale hjælpe med at sætte fokus på de komplekse aspekter af Gacaca retfærdighed og give plads til diskussioner om udfordringerne og mulighederne for fred og forsoning i en postkolonial verden.