Kiel-konferencen 2025: Forskere diskuterer forandringer og udfordringer

Kiel-konferencen 2025: Forskere diskuterer forandringer og udfordringer

Fra mandag den 24. marts finder den internationale "Kiel Conference 2025" sted på Christian Albrechts University of Kiel (CAU). Mere end 350 forskere og studerende fra forskellige videnskabelige områder vil deltage i denne vigtige konference. Konferencen er dedikeret til emnet "Størrelser af sociale, økologiske og kulturelle forandringer i tidligere samfund" og har til formål at diskutere og præsentere aktuelle forskningsresultater om sociale forandringer og miljøtilpasninger. Konferencepræsident er prof. Dr. Johannes Müller fra Instituttet for Forhistorie og Protohistorie ved CAU.

Konferenceprogrammet dækker en række emneområder såsom klimaændringer, sociale forandringer, identiteter, migration, arkæologiske metoder, digitale innovationer og maritim og landskabsarkæologi. Et særligt højdepunkt er rundbordsbordet om emnet "Sexism in Archaeology", som er støttet af en ledsagende udstilling fra Archéo-Éthique-organisationen. Derudover vil en anden udstilling med titlen "Alt forbliver anderledes" præsentere resultaterne af otte års forskningsarbejde i Collaborative Research Center 1266. Konferencen vil også omfatte en særlig session for studerende for at fremme unge forskere.

Uddeling af Johanna Mestorf-prisen

Et andet vigtigt aspekt af Kiel-konferencen er uddelingen af ​​Johanna Mestorf-prisen. Denne pris uddeles for fremragende afhandlinger inden for socioøkologisk forskning og er begavet med 3.000 euro. Johanna Mestorf var en pioner inden for sit felt og den første kvindelige museumsdirektør og en af ​​de første kvindelige professorer i Tyskland. Denne pris hjælper med at anerkende innovative forskningstilgange og videnskabelig ekspertise.

Kiel-konferencen er en af ​​de største videnskabelige begivenheder i det tysktalende område, der beskæftiger sig med miljømæssige og sociale forbindelser i fortiden. Konferencen er arrangeret af Collaborative Research Center 1266 og Cluster of Excellence ROOTS som en del af Johanna Mestorf Academy på CAU.

Videnskabelig diskurskultur og tillid

I en bredere sammenhæng er den videnskabelige diskurskultur i Tyskland præget af betydelig social tillid. Ifølge aktuelle undersøgelser stoler 62% af tyskerne "fuldstændig" på betydningen og gyldigheden af ​​videnskabelige resultater. Derudover mener 69 % af de adspurgte, at politiske beslutninger bør baseres på videnskabelig viden. Universitetsprofessorer nyder en høj grad af tillid, mens politikere og journalister får markant mindre tillid.

Videnskaben i Tyskland forbliver forholdsvis uafhængig, hvilket fører til dette høje niveau af tillid. Landet har en topplacering i Academic Freedom Index (AFI), som sammenligner akademisk frihed i omkring 180 lande. Ikke desto mindre er der en offentlig debat om mulige trusler mod den akademiske frihed, hvilket er synligt i opfordringer til forbud, opfordringer til boykot og trusler mod videnskabsmænd. Politisk korrekthed og trigger advarsler er aspekter, der opfattes som potentielle trusler mod videnskabsmænds autonomi.

Videnskabelig frihed er forankret i grundlovens artikel 5, stk. 3, og anses for at være afgørende for at finde sandheden i videnskaben. Videnskabelige diskurser er præget af principper som universalisme, uinteresserethed og organiseret skepsis. Forskere er forpligtet til at lægge personlige præferencer og politiske passioner til side i deres diskurs for at sikre en konstruktiv debat.

I lyset af den kommende Kiel-konference er det klart, at både videnskabelig dialog og social accept af videnskabelige resultater er af central betydning for effektivt at imødegå udfordringerne med sociale og økologiske forandringer. For yderligere information om konferencen og den videnskabelige diskurskultur henvises til rapporteringen af uni-kiel.de, tu-darmstadt.de og bpb.de henvist.