Videnskabskommunikation i fokus: diskussion og udveksling i Lübeck!

Videnskabskommunikation i fokus: diskussion og udveksling i Lübeck!

En vigtig paneldebat om videnskabskommunikation finder sted i Lübeck den 5. juni 2025. Denne begivenhed er arrangeret af det bioteknologiske studenterinitiativ (btS) Lübeck og henvender sig til studerende, ph.d.-kandidater og alle, der er interesserede i at håndtere udfordringerne og mulighederne i videnskabskommunikation. Debatten begynder klokken 16.30. i værelse MFC9-S06, Maria-Göppert-Str. 15.

Emnet for paneldebatten er formet af behovet for at formidle videnskab på en forståelig måde. Ifølge [uni-luebeck.de] er et mål med arrangementet at diskutere, hvordan forskningsresultater og metodikken bag dem kan gøres tilgængelige for en bredere offentlighed. Vigtige punkter såsom karakteristika ved god videnskabsformidling og videnskabsformidlernes rolle diskuteres. Spørgsmålet rejser sig også, hvordan kritik kan håndteres konstruktivt.

Panelgæster og udvekslingsmuligheder

De inviterede panelgæster omfatter prof. Dr. Martin Smollich og Dr. Anja Stähle, som begge vil bidrage væsentligt til diskussionen. Planen er at give mulighed for at chatte over drinks og snacks efter diskussionen for at fremme netværksmuligheder. btS – Life Science Student Initiative e.V. har til formål at bygge bro mellem universiteter, industri og andre aktører for at fremme udveksling.

Den nuværende betydning af videnskabskommunikation bør ikke undervurderes. Ifølge [geistes-und-socialsciences-bmbf.de] er det blevet et centralt emne i samfundet, især i betragtning af videnskabens mangfoldige og komplekse indhold. Forskere fra forskellige discipliner, herunder havbiologer og arkæologer, vil blive involveret i lignende diskussionsformater for at belyse forskellige perspektiver og udvikle passende kommunikationsstrategier.

Indsigt i universitetskommunikation

Fokus på universitetskommunikation er også tydeligt i en undersøgelse fra universitetet i Zürich, som er dækket i [Wissenschaftskommunikation.de]. Denne undersøgelse analyserer, hvordan forskellige aktører på universiteterne interagerer med hinanden på platforme som Twitter. Det viser sig, at decentraliserede institutionelle stemmer, såsom ph.d.-studerendes og andre forskeres, spiller en afgørende rolle. Disse stemmer, som ofte formidler videnskabeligt indhold, udgør imponerende 81 % af de samlede stemmer.

Et andet interessant aspekt af videnskabskommunikationsforskning er skabelsen af ​​et tilhørsforhold blandt ph.d.-studerende, som kan fremmes gennem engagement på disse områder. Negative erfaringer i akademiske rum diskuteres også, hvilket tyder på, at videnskabskommunikation ikke kun skal være informativ, men også inkluderende og barrierefri.

Sammenfattende viser den kommende paneldebat i Lübeck, hvor vigtigt det er for forskere at kommunikere deres budskaber til offentligheden klart og forståeligt. Arrangementet tilbyder en platform til at diskutere relevante emner inden for videnskabskommunikation og til at udvikle nye tilgange til gavn for samfundet. Interesserede opfordres til at tilmelde sig på forhånd for bedre planlægning.