Sprogets fremtid: Ung forskerskole i Lübeck!

Sprogets fremtid: Ung forskerskole i Lübeck!

Den 12. september 2025 annoncerer universitetet i Lübeck en kommende begivenhed med fokus på børns sproglige udvikling. Ungdomsskolen for ph.d.-studerende og postdocs finder sted den 16. og 17. september 2025 og er organiseret af Institut for Logopædi ved Universitetet i Lübeck og Institut for Pædagogik for Sprog- og Kommunikationshandicap ved Det Europæiske Universitet i Flensborg. Society for Interdisciplinary Language Acquisition Research and Childhood Language Disorders in German-Speaking Areas. V. (GISKID) er også involveret i linjeføringen.

Denne begivenhed har til formål at kaste lys over vigtige emner relateret til sprogudvikling, herunder etiske meddelelser og etiske anvendelser i undersøgelser, der involverer børn, såvel som fagtilegnelse, især hos ensprogede og flersprogede børn. Derudover er der fokus på deltagerudvælgelse til studier med flersprogede børn. Det nøjagtige sted på Lübeck campus vil blive annonceret senere.

Relevans af flersprogethed

Betydningen af ​​flersprogethed for børns sproglige udvikling kan ikke understreges nok. Højt Hyrde Flersprogethed betyder, at børn udvikler forskellige sprogfærdigheder på forskellige sprog, hvilket er en dynamisk og normal proces. Disse muligheder afhænger i høj grad af brugshyppigheden og den kontekst, som sprogene bruges i.

Flersprogede børn viser ofte større fleksibilitet i sprogbrug og har forbedrede kognitive evner, især inden for områder som hukommelse og opmærksomhedskontrol. Dette understreger vigtigheden af ​​et sprogligt stimulerende miljø. Udviklingsrisici er ikke nødvendigvis forbundet med flersprogethed; Derimod er betingelserne for et barns opvækst afgørende.

Indflydelse af sociale og individuelle faktorer

Tilegnelsen af ​​sprog sker ofte ikke kun af fri vilje, men kan også skyldes fornødenheder som migration eller blandede familiekonstellationer. I Tyskland er flersprogethed ofte en konsekvens af disse faktorer. Børn, der kommer fra dårligt stillede baggrunde, har ofte mindre sproglig stimulering, hvilket kan have en betydelig indflydelse på deres udvikling.

Sproglig stimulering er fortsat en central del af sprogudviklingen, og det er afgørende, at sprogstøtten omfatter alle et barns sprog, herunder dialekter. Dette er især vigtigt for indvandrerbørn, hvis velopdragne sprogfærdigheder potentielt kan stille dem dårligere, især i sociale interaktioner.

Diskussionen om udviklingssprogsforstyrrelser (SES) er et andet centralt emne, da de er almindelige og kræver tidlig diagnose og behandling. IALP Global illustrerer, at en differentieret diagnose er essentiel, især for flersprogede børn med sprogproblemer.

Afslutningsvis kan det siges, at det kommende arrangement på universitetet i Lübeck tilbyder en værdifuld platform til at udveksle ideer om udfordringer og muligheder for sproglig udvikling og dermed kan bidrage til bedre overvågning af forståelse og støtte til flersprogede børn.