Campus Pride Week: Queer-arkiv gør mangfoldighed synlig!

Campus Pride Week: Queer-arkiv gør mangfoldighed synlig!

Som en del af Campus Pride Week og summaery2025-arrangementet foregår et innovativt projekt på Weimar Universitetsbibliotek, der er dedikeret til at synliggøre queer viden og personlige erfaringer. I den sammenhæng skabes et flygtigt queer-arkiv i specialistkurset "Queering Spaces", hvis formål er at opløse kendte kategorier og udsende en invitation til at "cruise" bibliotekssamlingen. Initiativet blev lanceret baseret på teorien om José Esteban Muñoz, især dets kernepunkt "Ephemera as Evidence". Essensen af ​​Muñozs værk bruges til at belyse sammenhængen mellem kunst, queerness og sociale idealer.

Biblioteket inviterer kunstnere til at indsende deres bidrag i gennemsigtige akrylæsker. Disse værker skal skabe forbindelse til nabobøger, vores egne queer erindringer og perspektiver. For at opfylde materialekravene er bidragene biblioteksklassificerede og må ikke indeholde væsker eller organiske stoffer. Den maksimale størrelse på de indsendte værker er 32 × 24 × 10 cm. Deadline for afleveringer er torsdag den 12. juni 2025.

José Esteban Muñoz og efemeraen

José Esteban Muñoz var ikke kun en indflydelsesrig kritiker af moderne mainstream homoseksuel og lesbisk politik, men også en tankeleder inden for queerteori. Han argumenterede for, at de nuværende politiske mål, såsom ligestilling mellem ægteskaber, ikke på tilfredsstillende vis imødekommer queersamfundets bredere behov. Muñoz så queerness som noget, der "ikke er her endnu" og var enig i behovet for at overveje queer-æstetik som en måde at forme alternative sociale relationer. Denne tankegang var en central indflydelse på det nuværende projekt i Weimar, da det fremhæver vigtigheden af ​​midlertidige kunstværker og deres evne til at sætte spor.

Hans koncepter om "disidentificerende præstationer" gør det muligt for marginaliserede mennesker at formulere deres egne kulturelle sandheder, mens de modsætter sig dominerende ideologier. Muñozs teori om queer fremtid antyder, at disse midlertidige repræsentationer skaber en vision for fremtiden, der tillader minoritetssubjekter at orientere sig og repræsentere sig selv i en verden præget af dominans.

Sammenkobling af teori og praksis

Dette års initiativ i Weimar tager udgangspunkt i dette teoretiske grundlag ved at invitere folk til at bruge kunsten som et middel til at reflektere over queer identitetsdannende oplevelser. Muñoz' indflydelse er mærkbar, ikke mindst fordi hans arbejde også beskæftiger sig med temaer som utopi i queer kunst og følelsen af ​​at høre til. Hans undersøgelser af den sociale symbolik i æstetiske processer åbner et nyt perspektiv på skabelsen af ​​fællesskaber, der bevæger sig ud over hegemoniske normer.

Derudover omfatter Muñozs arbejde forskellige kulturelle aspekter, lige fra Black Atlantic teori til mere radikale performance tilgange, hvilket gør det til et værdifuldt grundlag for det planlagte arkiv i Weimar. Muñozs engagement i queer-samfundets synlighed og overlevelse, især farvede mennesker, er gentaget i denne bestræbelse.

Denne begivenhed forventes at give en platform til at fremme queer-venlige diskurser og skabe et dynamisk arkiv, der ikke kun indeholder kunst, men også historier og minder om individer, der ofte dvæler i samfundets skygger. Således ses det flygtige queer-arkiv ikke kun som et rum for aktuelle udtryk, men også som et bidrag til den længerevarende diskussion om identitet, tilhørsforhold og kunstens magt i kampen mod diskrimination.