Orienten udfolder sig: Digital udstilling i Gotha inspirerer!

Orienten udfolder sig: Digital udstilling i Gotha inspirerer!

Onsdag den 25. juni åbner den digitale udstilling "Orienten i Gotha" klokken 18.15. i Herzog Ernst-kabinettet på Friedenstein Slot i Gotha Research Library. Arrangementet giver indblik i studiet af Orienten, som blomstrede i Gotha fra det 17. til det 19. århundrede, og fremhæver forskellige discipliner som teologi, arabisk, etiopisk studier, islamisk numismatik, geografi, astronomi og etnografi. Nogle af disse videnskabelige områder blev endda grundlagt i Gotha. Arrangementet finder sted i samarbejde med historikeren PD Dr. Asaph Ben-Tov fra Universitetet i Hamborg, som sammen med Dr. Feras Krimsti, kurator for udstillingen, diskuterede indholdet af den digitale præsentation i en biblioteksdiskussion. Den digitale udstilling følger efter en personlig begivenhed af samme navn, der fandt sted i 2024 og markerede 400-året for Job Ludolf, grundlæggeren af ​​etiopiske studier.

Forskning i orientalsk kultur og videnskab havde en lang tradition i Gotha. I det 17. århundrede førte interessen for islam, ofte omtalt som den "tyrkiske trussel", til, at lærde arbejdede ved Gotha-hoffet, støttet af hertugerne. Den militære, økonomiske og missionære orientering af Gotha-domstolen med henblik på Etiopien er særlig bemærkelsesværdig.

Udstillingens indhold og historiske sammenhænge

Den årlige udstilling "Orienten i Gotha", som fandt sted fra 8. september til 3. november 2024, omfattede i alt 48 udstillinger, primært manuskripter. Gotha har den tredjestørste samling af orientalske manuskripter i Tyskland, som med omkring 3.500 skrifter er af bemærkelsesværdig betydning efter Berlin og München. Udstillingen omhandlede blandt andet studiet af sprogene arabisk, osmannisk og etiopisk samt islamisk teologi. Et andet fokus var på at opbygge viden om Det Osmanniske Rige, Den Arabiske Halvø og Østafrika.

Særlige historiske referencer vidner om de dybe rødder af disse videnskaber i Gotha. En elev bemærkede osmanniske ord allerede i slutningen af ​​det 16. århundrede, og i 1652 besøgte en etiopisk præst Gotha, hvilket førte til oversættelser af religiøs litteratur. Arabiske og latinske lovsange til hertugen af ​​Gotha fandt også deres plads i det 17. århundrede. Manuskripter og artefakter fra det osmanniske rige blev også sendt til Gotha i det 19. århundrede.

Medfølgende program og tilmelding

Udstillingen ledsages af et varieret støtteprogram, der blandt andet omfatter foredrag og rundvisninger. Højdepunkterne omfatter et foredrag om etiopiernes og eritreernes liv i Thüringen samt kuratorture, som tilbydes på forskellige datoer. Især turene for børn og familier den 20. september 2024 med Dr. Feras Krimsti og fortællekoncerten den 28. september 2024 er særlige begivenheder. Tilmelding til programpunkterne er påkrævet og kan ske via e-mail til veranstaltungen.fb@uni-erfurt.de.

Samlet set giver den digitale udstilling og den tilhørende årlige udstilling i Gotha et dybt indblik i den værdifulde samling af orientalske manuskripter og deres indflydelse på udviklingen af ​​moderne videnskabelige discipliner. Mens interessen for etiopiske studier har en lang historie, vokser beholdningen stadig i dag og udvides betydeligt gennem donationer og målrettede indkøb. Berlins statsbibliotek huser i dag 335 etiopiske manuskripter, der kommer fra forskellige tidsepoker, og som helt sikkert vil være interessante for forskere i Gotha.

Finansieringen og gennemførelsen af ​​disse arrangementer samt den digitale arkitektur blev muliggjort af engagerede videnskabsmænd og institutioner. Det er af central betydning for historikere og kuratorer at fastholde forbindelsen mellem fortid og nutid og at demonstrere, hvor værdifuld viden om Orienten ikke kun er for videnskaben, men også for nutidens samfund.