Fejring af World Interferometry Day: Teknologi, der skabte historie!
Den 7. april 2025 fejrer UNI TU Ilmenau World Interferometry Day med foredrag, eksperimenter og et lasershow. Gratis adgang!

Fejring af World Interferometry Day: Teknologi, der skabte historie!
World Interferometry Day vil blive fejret den 7. april 2025. Denne dag hylder en teknologi, der blev introduceret for 140 år siden af Albert A. Michelson med sit berømte eksperiment. Arrangementet fejrer revolutionen inden for måleteknologi med applikationer, der er vigtige inden for både præcisionsteknik og tyngdekraftsforskning. Forberedelsen til denne vigtige begivenhed udføres gennem en række arrangementer, der finder sted på Ilmenaus tekniske universitet finde sted, støttet.
Arrangementet omfatter foredrag, levende eksperimenter, hvor deltagerne kan deltage aktivt, samt laboratorierundvisninger og en udstilling af hologrammer. Et andet højdepunkt bliver lasershowet, som starter klokken 21.30. og vil blive beriget af laserharpen. Der bliver også taget hånd om dit fysiske velbefindende, da bc studentercafé sørger for mad og drikke. Der er gratis adgang til alle aktiviteter.
Michelson interferometer
Michelson-interferometeret, opfundet af Albert A. Michelson (1852-1931), er et grundlæggende instrument inden for optik. Den producerer interferenskanter ved at opdele en lysstråle i to dele og bringe dem sammen igen ved hjælp af forskellige optiske veje. En grundlæggende forståelse af, hvordan det virker, er vigtig: Interferometeret bruger en halvsølv spejloverflade til at opdele lyset, hvor den ene del reflekteres, og den anden del transmitteres. Den reflekterede stråle rammer et bevægende spejl, mens den transmitterede stråle reflekteres af et stationært spejl og vender tilbage.
Begge lysstråler er sammenhængende og forstyrrer, fordi de oprindeligt kommer fra samme punkt. En kompensatorplade sikrer, at begge bjælker passerer gennem samme glastykkelse. Forskellen i optiske veje er beskrevet af ligningen \(2d_1 – 2d_2\). Konstruktiv interferens opstår, når vejforskellen er et heltal af bølgelængden \(m\lambda_0\), hvilket resulterer i lyse kanter. Bevægelsen af et spejl med \(M_1\) med en halv lysbølgelængdeværdi (\(\Delta d = \lambda_0/2\)) kan forårsage en bevægelse af de tilstødende frynser.
Interferometerets betydning
Michelson interferometer er ikke kun et undervisningsværktøj; det har også betydelige implikationer for definitionen af standardmåleren, som tidligere blev etableret ved at forskyde et spejl svarende til 1.650.763,73 bølgelængder af krypton-86 lys. Desuden kan lysbrydningsindekset for en gas måles ved at observere de forskudte frynser i et glaskammer. Når en gas blev indført i et oprindeligt tomt kammer, blev 122 frynser observeret, der passerede en referencelinje.
Ved at beregne forskellene mellem antallet af bølgelængder i vakuum og i gas opnås en differentieret visning af brydningsindekset. Interferometriske målinger kræver præcise teknikker, fordi gassens brydningsindeks er tæt på vakuum, og følsomme målinger er ofte nødvendige. Disse teknologier er ikke kun vigtige for videnskaben, men gør også Interferometry Day til en festlig lejlighed.
Yderligere information om begivenhederne, der markerer World Interferometry Day 2025, er tilgængelig på Ilmenau University of Technologys hjemmeside. Arrangementet giver både en mulighed for at lære og fejre en væsentlig teknologi i moderne fysik. Besøgende inviteres varmt til at opleve den fascinerende verden af interferometri tæt på.