Digitalisering af humaniora: transformation eller illusion?

Digitalisering af humaniora: transformation eller illusion?

Den 10. juni 2025 står Heidelberg Universitet over for en vigtig konference: Dette Hengstberger Symposium finder sted den 12. og 13. juni og vil omhandle digitaliseringens indflydelse på humaniora og forandringen inden for digital humaniora. Forskere fra forskellige discipliner såsom teologi, filosofi, litteraturvidenskab, historie og datalogi vil deltage i denne engelsksprogede konference.

Konferencen er arrangeret af Dr. Natalie Rauscher og Dr. Christopher Nunn, to vindere af Hengstberger-prisen 2024. Prisen uddeles årligt til tre unge videnskabsmænd eller hold af videnskabsmænd fra Heidelberg Universitet og belønnes med hver 12.500 euro. De to arrangører vil bringe deres ekspertise med til diskussionen om humaniora's digitale transformation med særlig vægt på mangfoldigheden af ​​discipliner inden for den digitale humaniora. Emnerne omfatter også integration af kunsthistorie og filmvidenskab i den digitale humaniora.

Diskussion om udfordringer og muligheder

Et centralt punkt på konferencen vil være den kritiske undersøgelse af de mulige negative aspekter af digital humaniora. Deltagerne vil diskutere, hvordan ugennemsigtige arbejdsstrukturer og digitale værktøjers økologiske fodaftryk kan påvirke discipliner. Titlen på symposiet er: "Disciplinære transformationer? Humanities Impact on Reshaping the Digital Humanities" og har til formål at stimulere udveksling om den aktuelle udvikling.

Digital Humanities, et felt, der kombinerer humaniora og datalogi, er blevet stadig vigtigere i de senere år. Ifølge det Forbundsministeriet for forskning, teknologi og rum (BMFTR) Tværfaglige forskningsprojekter på området har været finansieret siden juli 2019. Formålet er at behandle forskningsspørgsmål inden for humaniora ved hjælp af digitale metoder, herunder ikke-tekstfokuserede og multimodale kilder.

Aktuelle forskningsprojekter inden for digital humaniora

Siden januar 2021 har i alt tretten samarbejdsprojekter modtaget økonomisk støtte inden for forskellige humanistiske discipliner. Nogle af disse projekter er:

• HistKI: Unterstützung und Modellierung von Bildquellenrecherche durch KI.
• ClaReNet: Klassifikation von keltischen Münzprägungen.
• ChronBMM: Entwicklung einer Methode zur Datierung vedischer Texte.
• Diskos: Analyse multimodaler Quellenkorpora der Musik.
• eTaRDiS: Virtual Reality zur Erkundung historischer Ereignisse.
• D-WISE: Digitale Verfahren für die diskursanalytische Forschung.
• textklang: Untersuchung von Lyrik unter Nutzung eines Mixed-Methods-Ansatzes.
• Φως 4D: Tageslichtanalyse in antiken Häusern.
• DAVIF: Rolle von Frauen in der Filmgeschichte durch digitale Technologien.
• Exzerpt-Portal: Digitale Edition von Exzerpten.
• InsightsNet: Meta-Methodik zur Analyse multimodaler digitaler Objekte.
• ModelSEN: Modellierung historischer Erkenntnisprozesse.
• MPJ: Verbesserung der empirischen Grundlagen über prähistorisches Jagdverhalten.

Transformationen gennem digitale metoder har ikke kun betydning for humaniora's processer og objekter, men også på disciplinernes selvbillede. Dette er tydeligt i den voksende diskussion om "slutten på teorien" og erstatningen af ​​fortolkning med dataanalyse. Denne udvikling kræver en omfattende overvejelse af omfanget og begrænsningerne af den digitale humaniora, især med hensyn til specifik forskningspraksis.

Hengstbergersymposiet vil helt sikkert være et vigtigt bidrag til at reflektere over disse emner og fremme en værdifuld udveksling mellem forskere inden for den digitale humaniora. De ZfdG fremhæver, at faglige strukturer og specialforeninger har været i stand til at skabe en konsolidering af sektoren i de senere år.