Kvinder i videnskaben: Hvorfor synlighed bliver ved med at lide

Kvinder i videnskaben: Hvorfor synlighed bliver ved med at lide

Rapporter om videnskabelige emner er ofte mandsdominerede, som en nylig undersøgelse fra Karlsruhe Institute of Technology (KIT) viser. Denne undersøgelse af synligheden af ​​kvinder i mediernes rapportering om videnskabelige risikoemner viser, at kvindelige videnskabsmænd kun citeres i 18 procent af tilfældene. Andelen af ​​kvinder i de undersøgte forskningsfelter er omkring 31 procent. Dette fremhæver en betydelig uoverensstemmelse mellem den faktiske repræsentation af kvinder i videnskaben og deres mediesynlighed. På trods af denne underrepræsentation fandt forskerne ingen beviser for direkte diskrimination gennem journalistiske udvælgelsesrutiner. Resultaterne viser snarere, at mediernes synlighed i høj grad afhænger af hierarkisk position, produktivitet og forskningsindflydelse.

Denne undersøgelse er baseret på analysen af ​​4.860 artikler fra fire førende tyske medier, der blev publiceret mellem 1995 og 2020. Den undersøger otte videnskabsrelaterede risikoemner såsom ebola, glyphosat og COVID-19. Omkring 1.800 videnskabsmænd blev registreret og systematisk kodet. Resultaterne illustrerer, at kvinder ofte er mindre tilbøjelige til at besætte topstillinger og opnå lavere publicerings- og omdømmescore. Underrepræsentationen af ​​kvindelige videnskabsmænd afspejler strukturelle uligheder i det videnskabelige system og viser, at journalistik ikke kun afspejler akademiske hierarkier, men også forstærker dem uden aktivt at fremme dem.

Den utætte rørledning og dens konsekvenser

Uoverensstemmelsen mellem antallet af mænd og kvinder i videnskaben forstærkes også af fænomenet "leaky pipeline". I Tyskland er kvinder nu veluddannede, men deres andel af universiteterne falder, efterhånden som de rykker op ad den akademiske karrierestigen. Ifølge det føderale ministerium for forskning, teknologi og rum (BMFTR) er andelen af ​​kvinder efter akademisk karriere som følger: 46 procent af ph.d.-studerende er kvinder, kun 36 procent af postdoc-kandidater og kun 29 procent af professorer.

For at modvirke dette har BMFTR iværksat forskellige initiativer. Dette omfatter også den kvindelige professoruddannelse, der fungerer som et centralt instrument til at fremme ligestilling på universiteterne. Den fjerde programfase blev startet i 2023 og løber frem til 2030 med en finansieringsmængde på 320 millioner euro. Af andre tiltag kan nævnes 2011-kaskademodellen, som sikrer, at andelen af ​​kvinder på hvert karriereniveau mindst er lig med det tidligere niveau.

Udfordringer og muligheder for kvinder i videnskab

På trods af disse fremskridt er virkeligheden, at kvinder i videnskaben stadig står over for adskillige udfordringer. Historisk set blev de ofte systematisk ignoreret og ikke navngivet. Selv nu har mange kvinder svært ved at finde deres stemme hørt og troet. Professor Elke Wolf fra München University of Applied Sciences fremhæver, at kønsspecifik praksis og stereotyper er til ulempe for kvinder i MINT-fag. Denne opfattelse er beskrevet af udtrykket "køligt klima", som repræsenterer en uvenlig arbejdsatmosfære for kvinder i mandsdominerede områder.

Den såkaldte Mathilda-effekt viser, at kvinders bidrag i videnskaben ofte er mindre anerkendt. Dette er et historisk problem, som også ramte fremtrædende kvindelige videnskabsmænd som Lise Meitner og Rosalind Franklin. Dette har også økonomiske konsekvenser: Kvindelige professorer tjener i gennemsnit 660 euro mindre end deres mandlige kolleger på højeste lønniveau. Det viser, at på trods af alle initiativer for at fremme ligestilling, er der stadig meget at gøre.

Fremme af kvinders synlighed og resultater inden for videnskaben er afgørende for at fjerne kønsstereotyper. Initiativer som "Diversity connects" har ikke kun til formål at øge lige muligheder, men også at øge bevidstheden om kønsdifferentierede aspekter i forskningen. Forskere som Ylva Götberg, der blev anerkendt som en ny leder i TIME magazine, er vigtige rollemodeller, der viser, at det er værd at kæmpe for din egen synlighed.

Sammenfattende kan det siges, at mediernes synlighed af kvinder i videnskaben halter langt bagefter deres faktiske tal. De strukturelle uligheder og ulemper, som kvinder oplever i det videnskabelige system, er fortsat en udfordring, der skal overvindes. Både uddannelse og målrettet finansiering spiller en nøglerolle for videnskabens fremtid.

For yderligere information om disse emner kan du se rapporterne fra KIT, BMFTR og analyser på Tagesschau.de: SÆT, BMFTR og daglige nyheder.