Heidelberg husker: Fotoudstillingen viser livet efter krigen!

Heidelberg husker: Fotoudstillingen viser livet efter krigen!

Den 8. maj 1945 sluttede Anden Verdenskrig i Europa, et historisk vendepunkt, der afsluttede det nazistiske terrorregime. I denne sammenhæng præsenterer universitetet i Heidelberg en vigtig fotoudstilling med titlen "1945: Heidelberg - All Lost?" Dette vil blive åbnet ceremonielt den 4. maj 2025 og er dedikeret til de forskellige perspektiver hos de mennesker, der levede i denne tid præget af krig og forfølgelse. Hvordan uni-heidelberg.de Efter sigende var Heidelberg uødelagt i 1945 bortset fra Neckar-broerne. Befolkningen var dog dybt påvirket af erfaringerne fra diktaturet og krigen.

I de første efterkrigsår var Heidelberg ikke kun hjemsted for amerikanske besættelsessoldater, men også tidligere tvangsarbejdere og ofre for nationalsocialistisk forfølgelse. Disse grupper måtte affinde sig med udbombede mennesker, krigshjemvendte og flygtninge, hvilket gjorde byen til et mikrokosmos af efterkrigstiden. Prof. Engehausen beskriver Heidelberg som en mellemstation, hjem, sted for undertrykkelse og håb.

Udstillingen i detaljer

Fotoudstillingen behandler fem vigtige aspekter af denne tid:

• Einmarsch der Amerikaner und Beginn der Besatzungsherrschaft.
• Entnazifizierung und demokratische Reorganisation.
• Lebenswelt der Displaced Persons (DPs).
• Ernährungs- und Versorgungslage in der Stadt.
• Wiederbeginn des öffentlichen Bildungswesens und Kulturlebens.

Udstillingen giver et imponerende indblik i folks livs realiteter gennem byudsigter og fotografier fra de første måneder efter krigen. Under ph.d.-studerendes forskning blev der brugt materialer fra Heidelberg City Archives, Heidelberg University Archives og United States Holocaust Memorial Museum.

Situationen for de fordrevne, der boede i Tyskland i efterkrigstiden, er særligt værd at nævne. I foråret 1945 talte de allierede hære i Tyskland anslået 6,5 til 7,5 millioner DP'er. Udtrykket "DP" står for mennesker, der flygtede, blev fordrevet eller deporteret fra deres hjemland på grund af Anden Verdenskrig. germanhistorydocs.org forklarer, at DP'erne omfattede tvangsarbejdere, krigsfanger og tidligere koncentrationslejrfanger, mens tyske flygtninge fra Østpreussen og Sudeterbjergene ikke fik DP-status. Levevilkårene for mange af disse mennesker var ekstremt vanskelige.

Udfordringer ved hjemsendelse

Et væsentligt problem for UP'er, især for folk fra Sovjetunionen, var (tvangs)repatriering. Hjemsendelse skete ofte under problematiske forhold; Mange ukrainere og folk fra de baltiske lande blev truet med at vende tilbage til substandard levevilkår. bpb.de påpeger, at de vestallierede oprindeligt tolererede hjemsendelse af russiske DP'er, men hurtigt indså de involverede vanskeligheder. En FN-resolution fra 1946 opfordrede i sidste ende til, at hjemsendelse skulle være frivillig.

Modstand og vanskeligheder ved at vende tilbage betød, at mange DP'er blev i Tyskland og nogle gange forsøgte at opbygge et nyt liv i byområder. Disse komplekse realiteter i livet førte også til spændinger med den tyske befolkning, som ofte viste misundelse og harme over for UP'erne. Fordomme og antisemitiske kommentarer gjorde ikke situationsvurderingen af ​​UP'ernes status nemmere.

Fotoudstillingen i Heidelberg, som vil være at se fra 5. maj til 11. juli 2025, giver både historiske og menneskelige perspektiver på en knapt belyst fase af efterkrigstidens historie. Åbningen den 4. maj kl. 11 i foyeren på Det Nye Universitet vil indlede en vigtig diskurs om UP'ernes erfaringer og efterkrigstidens udfordringer. Introduktionen til arrangementet vil blive givet af ph.d.-studerende Nils Jochum.